Lyt til artiklen:

Ny områdedirektør i Hercules Fundering

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Abonnementsartikel

Den nye områdedirektør i Hercules Fundering tiltrådte stillingen 1. november, oplyser NCC Infrastructure.

NCC har valgt at ansætte Frank Roland Nielsen til at stå i spidsen for Hercules Fundering.

Det oplyser NCC Infrastructure i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som ny områdedirektør bliver han dermed ansvarlig for den samlede drift og udvikling af virksomhedens danske funderingsaktiviteter og kommer til at spille en nøglerolle i at sikre stabilitet, lønsom vækst og øget samarbejde på tværs af forretningsenheder.

- Hercules Fundering har gennem de seneste år udviklet sig til at være en af de førende funderings- og vandbygningsvirksomheder i Danmark, og den position skal vi fastholde.

- Jeg er overbevist om, at Frank er den helt rette til at forsætte rejsen mod flere spændende, komplekse funderingsprojekter, udtaler direktør i NCC Infrastructure, Danmark, Flemming Carlsen.

Stort branchekendskab

Frank Roland Nielsen, som tiltrådte stillingen 1. november, har mange års erfaring i bygge- og anlægsbranchen, særligt inden for fundering og vandbygning.

Gennem sin karriere har han opnået solide lederegenskaber og en god forretningssans, blandt andet fra sine mange år i Per Aarsleff Fundering og senest som afdelingschef for fundering- og vandbygning hos Munck Havne og Anlæg, oplyser NCC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spunsarbejde på Langeliniekaj sættes i gang

Se også:

Spunsarbejde på Langeliniekaj sættes i gang

Hercules Fundering er en del af NCCs anlægsenhed og en af landets største funderingsvirksomheder.

Afdelingen beskæftiger omkring hundrede medarbejdere i Danmark og arbejder med alle typer funderingsopgaver - fra komplekse byggegruber til store havneprojekter.