Lyt til artiklen:

Tre-punkts-knækstyring øger komforten i nye tromler fra Hamm

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Abonnementsartikel

Med på Bauma havde Hamm medbragt sin nye serie af tromler med tre-punkts-knækstyring og derudover en helt ny, lille elektrisk tromle.

Den nye HC-serie fra Hamm tæller otte nye tromler, og blandt de otte modeller kan der vælges forskellige udgaver til forskellige formål. De varierer i vægtklasse fra 12 tons til omtrent 25 tons.

Alle maskinerne tilbyder både almindelig vibration og Hamms eget Vibration Oscillation (VO).

Artiklen fortsætter efter annoncen

VO er særligt anvendeligt i byer, da denne vibrationsform ikke laver sætningsskader i bygninger og larmer mindre.

Derudover er Hamm udkommet med en spritny "Smart Doc," der er en app, som man kan anvende til at dokumentere sit arbejde og dele resultater med tredjeparter. Appen kan også hjælpe med oplæring af nye operatører, fordi al relevant information om komprimeringsarbejdet transmitteres i realtid på din smartphone.

rich-media-2
Komforten for maskinføreren har fået et løft i maskinerne i den nye serie. Foto: Tim Søgaard.

Derudover er de nye tromler udstyret med tre-punkts-knækstyring, som giver øget komfort, sikrere styring og øget retningsstabilitet for maskinføreren endda også ved høje hastigheder. Den særlige knækstyring giver eksempelvis en lav slagbelastning for føreren takket være støddæmpning. Systemet sikrer også optimal trækkraft ved kørsel i kurver på grund af en optimeret vægtfordeling. Ved asfaltarbejde bidrager tre-punkts-knækstyringen til at forhindre aftryk, fordi der er en mere jævn vægtfordeling over bagakslen. Under jordarbejde bidrager styringen til øget vippestabilitet på ujævnt underlag, da skubbevinklen mellem for- og bagramme er blevet halveret.

Sales Manager hos Wirtgen Denmark Lars Schmidt fortæller i øvrigt, at man med en tromle fra den nye serie fra Hamm sparer op til 10 procent på brændstoffet i forhold til forgængerne.

- Sådan en tromle her arbejder hele dagen, og derfor har vi forbedret komforten i dem betragteligt. Alle der kommer til Danmark har eksempelvis aircondition, siger han desuden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

El tromle

Med sig på Bauma havde Hamm i øvrigt medbragt en elektrisk nyhed. Det er en lille tandemtromle, som kan fås i bredderne 1 meter og 1,2 meter.

- Det er jo et krav i nogle af udbuddene derhjemme efterhånden, så selvfølgelig skal vi også kunne tilbyde det til vores kunder, siger Lars Schmidt.

rich-media-4
De nye el-tromler fra Hamm kan udstyres med op til to batterier. Foto: Tim Søgaard.

Maskinen kan udstyres med op til to batterier. Dermed kan man oplade begge batterier på fire timer med to opladere. Som standard udkommer maskinen med ét batteri, og det har en effektiv arbejdstid på 4-6 timer alt afhængig af arbejdstypen. Batterierne kan oplades i et almindeligt 230 volts stik og et type 2 stik.

Modellerne hedder HD10e og HD12e og udkommer også med både almindelig vibration og VO.

- Vi forventer at producere 100 det første år. Vi tager dem til Danmark allerede næste år for at prøve markedet af og fremvise maskinerne, siger Lars Schmidt.

rich-media-6
Foto: Tim Søgaard.