Lyt til artiklen:

Nyt forskningsprojekt vil bane vejen for bedre udbudsprocesser

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Abonnementsartikel

Projektets mål er en række anbefalinger til at skabe mere effektive og værdiskabende udbudsprocesser.

Et nyt ph.d.-projekt vil undersøge hvilke forhandlingsmetoder i de fleksible udbudsformer, der skaber mere effektivt og værdiskabende byggeri med færre konflikter og større sikkerhed om tid og pris.

I den forbindelse vil en bred kreds af branchens aktører blive inddraget i processen. Det oplyser DI Byggeri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet af projektet vil blive analyseret ud fra en kombineret juridisk og forhandlingsteoretisk metode, hvor målet er en række anbefalinger til forhandlingerne med henblik på at sikre mere værdiskabende og mindre omkostningstunge udbudsformer.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem DI Byggeri, Københavns Universitet og Realdania, og det er første gang, at de juridiske rammer for fleksible udbud bliver undersøgt i kombination med konflikt- og forhandlingsteori, lyder det.

En vigtig rolle

Ifølge erhvervs-ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og fagleder for udbudsret i DI Byggeri Torkil Schrøder Hansen kender alle historien om byggeprojekter, hvor tid og økonomi ender med ikke at holde.

Det kan blandt andet skyldes, at parterne ikke har afklaret relevante forhold, før kontrakten er indgået, og det kan gøre det vanskeligt at få afdækket udfordringer og risici.

Vejdirektoratet vil have flere små entreprenører på banen

Se også:

Vejdirektoratet vil have flere små entreprenører på banen

- Her spiller konstruktiv dialog og forhandlingsteori potentielt en vigtig rolle. Der er derfor et stort behov for at analysere, hvad der foregår i forhandlingsrummet, og om der kan skabes mere værdi for parterne, siger Torkil Schrøder-Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden udbudsloven blev indført 1. januar 2016 er antallet af fleksible udbudsformer steget eksplosivt i bygge- og anlægsbranchen.

- Vi ser, at der er et stort potentiale i dialog før, under og efter udbud. Det skal vi som branche blive bedre til, og det skal projektet hjælpe os vej til. Det er vigtigt for os, at projektet gør en positiv forskel for branchen, siger underdirektør i DI Byggeri, Louise Dahl Krath Jensen.

Anbefalinger til forhandlinger

Ph.d.-projektet fokuserer på offentlige og almene bygherrers udbud og vil kortlægge rammerne for og effekterne af de fleksible udbudsformer fra udbudslovens ikrafttræden i 2016 til et endnu ikke fastsat tidspunkt i projektperioden.

- Det er vigtigt at få afdækket rammerne og mulighederne i de offentlige udbud både for at skabe mere værdi gennem forhandlingerne og for at kunne komme med anbefalinger i forbindelse med revisioner af udbudsreglerne.

Vejsektoren har brug for små entreprenører

Se også:

Vejsektoren har brug for små entreprenører

- Vi håber, at ny viden fra projektet vil være til gavn for både bygherrer, rådgivere og entreprenører, siger projektchef i Real Dania, Henrik Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskningsprojektet er efter forventningen afsluttet i 2026.