Lyt til artiklen:

Hidromek-importør snart klar med nye modeller

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

Hos KSM Maskinservice er der travlt, og importøren har bestilt en stribe nye maskiner til Danmark.

Hidromek benyttede Bauma-messen i sidste måned til at slå et slag for en et par nye og opdaterede maskiner med fællesbetegnelsen NEXT. Det gælder blandt andet båndgraveren HMK 140 LC, valsetoget HMK 130 CS og motorgraderen HMK 680 MG.

Den tyrkiske producent fremviste også et remote-system, Hidromek Opera, til fjernbetjening af maskiner, og der var demonstration af en fjernbetjent 630 WL læssemaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lille rendegraver på bælter

Hidromeks nye fjerde generations rendegraver-serie blev ligeledes vist frem på den store messe i München. Den mindste maskine i serien er mini-rendegraveren 62 T, en maskine, som den danske Hidromek-importør KSM Maskinservice i Ullerslev får hjem i løbet af kort tid.

rich-media-2
Hidromek fremviste for nylig på Bauma masser af maskiner fra porteføljen, blandt andet den lille 62T rendegraver til højre i billedet. Pressefoto.

- Vi får den første 62T hjem snart. Det bliver en speciel model med gravearm med udskud. Den er på bælter og med 4/1 skovl og gafler. Samtidig får vi en 230 LC industrimaskine med hævbar kabine til brug på blandt andet genbrugspladser, hvor maskinføreren kan se ind over kanten på containere og lignende, fortæller Henrik Bergholdt fra KSM Maskinservice.

Han tilføjer, at KSM fra nytår får den nye læssemaskine 635 WL til Danmark, mens 630'eren kommer senere.

Med på Agromek

Nogle af Hidromeks maskiner kan opleves på dansk grund sidst i november, når Agromek begynder i Herning. KSM Maskinservice er nemlig blandt udstillerne på messen.

- Vi fylder standen med lidt forskelligt udstyr. Blandt andet en 14 tons Hidromek med alt i udstyr Men vi har også en del Osa nedbrydningsudstyr med samt masser af Bomford til grøn pleje, så jeg synes bestemt at alle interesserede burde kigge forbi, fortæller han til Maskinteknik.