Lyt til artiklen:

Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Femern A/S udbyder til foråret den store opgave med at etablere Femern Bælt-tunnelens spor- og kørestrømsanlæg til de elektriske tog. Kontrakten har en værdi på omkring 1,5 milliarder kroner.

Verdens længste sænketunnel - den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland - skal udstyres med den bedst mulige jernbane og en energieffektiv løsning til kørestrøm.

Det kommende udbud omfatter i alt 25 kilometer to-sporet jernbane bygget til 200 km/t samt køreledning, hvoraf 18 kilometer ligger i selve tunnelen og syv kilometer ligger uden for tunnelen på både dansk og tysk side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at tilgodese virksomhedernes muligheder for at danne relevante konsortier og deltage i udbuddet, udsender Femern A/S nu yderligere information om udbuddet.

- Vi har oplevet stor interesse fra potentielle bydere for yderligere detaljer forud for forårets udbud. Vi vil naturligvis gerne bidrage til, at virksomhederne kan finde sammen i konsortier og byde på opgaven. Alt med ønsket om at vi får stor og velkvalificeret konkurrence i udbudsfasen, siger Kirsten Christensen, der er kontraktdirektør i Femern A/S med ansvar for jernbaneinstallationerne.

Selve udbuddet ventes at blive offentliggjort senest i foråret 2023 med en endelig vinder af TTC-kontrakten i foråret 2025.

For at sikre det bedst mulige udbud gennemførte Femern A/S desuden tidligere i år en grundig markedsundersøgelse i 2022, hvor man blandt andet konsulterede branchen for at få det nyeste input inden for klimavenlige og energieffektive løsninger.

- Vi har givet potentielle bydere på opgaven mulighed for at komme på banen med deres knowhow, hvilket en række store spillere i markedet tog godt imod. Det har givet os værdifuld viden, som vi aktivt arbejder med, så udbuddet bliver så stærkt som muligt, og så vi står med en klimavenlig og energieffektiv jernbane, når vi åbner, siger Kirsten Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når tunnelen med elektrificeret jernbane står færdig i 2029, vil den være en grøn genvej for transporten af gods og passagerer i tog til Europa med en rejsetid på syv minutter og en sparet omvej på 160 kilometer i forhold til i dag.