Lyt til artiklen:

Byggeriet af verdens længste sænketunnel tiltrækker hænder

00:00
Hastighed: ???x
02:57

Abonnementsartikel

Femern Agency arbejder med rekruttering og deres hovedopgave er at sikre størst mulig andel af dansk arbejdskraft på projektet.

På byggepladsen ved Rødbyhavn på Sydlolland bidrager medarbejdere fra hele Europa til byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.

En relativt stor andel er danske medarbejdere, og det vækker glæde hos Femern Agency, oplyser projektets bygherre, Femern A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Femern Agency er Lolland Kommunes rekrutterings-rådgivningscenter for konsortier, underleverandører og øvrige virksomheder på projektet.

Deres hovedopgave er, at størst mulig andel af dansk arbejdskraft skal i beskæftigelse på Femern Bælt-projektet, fortæller leder hos Femern Agency Per Bech Grønning.

rich-media-2
Femern Bælt-projektet har mere end 1.000 medarbejdere. Foto: Femern A/S.

- Så vi udfører en bred vifte af rekruttering fra især lokalområdet, som i den sammenhæng tæller Lolland-Falster, Sydsjælland, Langeland og Svendborgområdet, siger han.

- Derudover har vi også en tæt dialog med jobcentre i hele landet, siger Per Bech Grønning.

I den forbindelse har Femern Agency medvirket til, at mere end hundrede danske medarbejdere har fået beskæftigelse på byggeriet af den 18 kilometer lange sænketunnel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flyttede efter arbejde

En af dem er Bjarni Gudmundsson, som flyttede fra Roskilde til Sakskøbing for tre år siden med mål om at arbejde på Femern-projektet.

Han havde beskæftigelse hos en lokal virksomhed, da han kontaktede Femern Agency.

rich-media-4
Bjarni Gudmundsson er i dag formand for et betonhold på byggepladsen. Foto: Femern A/S.

- De medvirkede til, at jeg blev ansat i januar i år i Femern Link Contractors, FLC, som en del af et hold. Det er et spændende projekt at være en del af, fortæller Bjarni Gudmundsson.

Han er uddannet bygningskonstruktør og er i dag formand for et betonhold på fabriksbyggepladsen.

Uden for landets grænser

Femern Bælt-projektet har mere end 1.000 medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med så stort et behov for arbejdskraft, som tilfældet er på byggeriet af sænketunnelen, er det vanskeligt kun at rekruttere inden for landets grænser, lyder det.

rich-media-6
Per Bech Grønning er leder hos Femern Agency. Foto: Femern A/S.

- Vi gør, hvad vi kan for, at flest mulige af dem bliver danskere, men en del er blevet vil fortsat blive rekrutteret i udlandet, siger Per Bech Grønning og fortsætter:

- Men når jeg ser på den aktuelle fordeling, så vil jeg vurdere, at andelen af danskere er flot.

Hans vurdering er, at cirka 35-40 procent af medarbejderne hos både entreprenører og underleverandører er danske.

Brug for hænder

At det indtil videre er lykkes med rekruttering af den nødvendige arbejdskraft i samarbejde med blandt andre Femern Agency vækker glæde hos bygherre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er brug for rigtig mange hænder på dette projekt, og behovet vil fortsat vokse over de kommende mange måneder, udtaler direktør for bæredygtighed i Femern A/S, Emilie Juel-Helwig.

Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

Se også:

Femern A/S forbereder jernbane-udbud til 1,5 milliarder kroner

- Derfor er der god grund til at glæde sig over, at mange danske såvel som medarbejdere fra resten af Europa ser Femern-byggeriet som et attraktivt sted at arbejde, siger hun.

Verdens længste sænketunnel står efter forventningen klar i 2029, hvor det til den tid vil være muligt at krydse Femern Bælt på ti minutter i bil og syv minutter i tog.