Der har allerede nu, flere år før projektet er afsluttet, været flere lærlinge i sving med at bygge Hovedstadens Letbane end planlagt.

Og det er en vigtig milepæl for Hovedstadens Letbane, som siden projektets begyndelse har ønsket at bidrage til at åbne flere unge menneskers øjne for de muligheder, der findes i bygge? og anlægsbranchen. En branche der har hårdt brug for mere kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

- Jeg fulgte bare strømmen og valgte gymnasiet, for det var det, alle mine venner gjorde. Jeg ville ønske, at jeg havde fået mere råd og vejledning, og at der var nogen, som havde peget mig i retning af erhvervsuddannelserne noget før, siger Malek Maarouf Hassing Hansen.

Malek er struktørlærling hos Aarsleff og arbejder på letbaneprojektet i hovedstaden. Her er han trods sin omvej kommet på den rette hylde.

- Det er fedt at komme ud og bruge hovedet og hænderne samtidig. Jeg er på vej mod et job, som, jeg tror, vil gøre mig glad. Det er ikke alle svarene, man finder på gymnasiet, siger Malek Maarouf Hassing Hansen.

Og han er bestemt ikke den eneste, der er ved at finde ind i de mange spændende fagligheder, som skal til for at realisere et projekt som Hovedstadens Letbane.

Så mange lærlinge som muligt

Ved opstarten af Hovedstadens Letbane blev der skrevet sociale klausuler ind i kontrakterne mellem Hovedstadens Letbane og projektets fire store entreprenører, som betyder, at de har forpligtet sig til at levere 58 lærlingeårsværk i projektets levetid. Og den målsætning er opfyldt nu - tre år før opgaven skulle være afsluttet.

I skrivende stund er der således leveret 69 lærlingeårsværk, og flere er på vej. For det giver god mening at bruge megaprojektet som en løftestang for at få flere unge ind i anlægsbranchen.

- Vi er glade for, at vi allerede nu har opnået den samlede målsætning om lærlinge på projektet. Det betyder dog ikke, at vi eller vores entreprenører kan hvile på laurbærrene fremover. Vi er opsatte på at fjerne eventuelle barrierer for tilknytning af lærlinge til projektet for at understøtte muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, siger Henrik Bendsen, projektdirektør for Hovedstadens Letbane.

Malek Maarouf Hassing Hansen er i lære som bygningsstruktør og med til at bygge Hovedstadens Letbane. Pressefoto.

De sociale klausuler er blevet suppleret og understøttet gennem opsøgende arbejde blandt unge i målgruppen, for eksempel ved fremmøde på uddannelsesinstitutioner, byggepladsbesøg for elever i folkeskolerne og oplysningsarbejde rettet mod UU? vejledere.

- Det har fra begyndelsen været meget vigtigt for Hovedstadens Letbane at uddanne lærlinge på projektet, og vi har engageret os i et tæt samarbejde med entreprenørerne for at komme bredt ud og vække interesse for bygge? og anlægsfaget blandt de unge, siger Henrik Bendsen.

Fest og mere knofedt

På fem af letbanebyggepladserne blev anledningen i denne uge fejret af entreprenøren Aarsleff, der inviterede ledelsen, medarbejderne og deres lærlinge på kaffe, kakao og kage.

- Vi fejrer milepælen. Men det er ikke en markering af, at vi er færdige og kan slå fødderne op. Vi skal videre. Både fordi den samlede branche efterspørger flere med de rette kompetencer. Men også fordi vi ofte ender med at ansætte mange af lærlingene efterfølgende. Det er fremtidige medarbejdere, som vi selv har været med til at forme, og som passer godt ind i de opgaver, vi løser, siger Karsten Abel Jensen, der er projektdirektør for Letbane på Ring 3 hos Aarsleff, og fortsætter:

- Vi mangler især struktører - både indenfor anlæg og indenfor konstruktioner. Det er fag, som ikke altid er på radaren hos de unge, når de vælger, hvilken vej de vil gå igennem uddannelsessystemet. Så dem, der er interesserede i at uddanne sig ad den vej, er vi meget opsatte på at hjælpe videre.

Lærlingene fordeler sig på en meget bred gruppe af fag - deriblandt: