Lyt til artiklen:

Skovlproducent laver nyt logistikcenter

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Abonnementsartikel

Sjørring har taget hul på en udvidelse af virksomhedens logistiksetup for at sikre stabil og hurtig levering af produkter i hele verden.

I foråret blev skovlproducenten Sjørring Maskinfabrik A/S solgt til svenske TerraTech Group, som også står bag blandt andet Steelwrist.

Salget har betydet en øget mængde af attachment-produkter, der nu finder vej gennem Sjørrings produktionsfaciliteter. Derfor er der behov for et større logistiksetup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er afgørende, at vi har et stabilt og fleksibelt logistiksetup, som er gearet til at servicere den europæiske entreprenørbranche samt andre kontinenter. Branchen er dybt afhængig af, at maskinerne er i drift, for hvis de står stille, taber entreprenørerne penge. Derfor er det vores fornemmeste opgave at levere kvalitetsprodukter til vores kunder på rette tid og rette sted, forklarer Sjørrings administrerende direktør Klaus Kalstrup.

6.000 skovle om året

I første fase af tilblivelsen af Sjørrings nye logistikcenter anlægger virksomheden en 3.300 kvadratmeter stor lagerplads, som tidligere blev brugt til parkering. Pladsen er dimensioneret til op mod 2.500 grave- og læsseskovle. Årligt kommer lagerpladsen til at håndtere op mod 6.000 skovle til omgående distribution til hele verden.

- Logistik og spedition i denne målestok er nyt territorium for Sjørring, men jeg er sikker på, at vi er i stand til at løfte opgaven. Når logistikcentret står færdigt næste år, har vi løftet vores logistiksetup op i en helt ny liga, fortæller Klaus Kalstrup.

Centret forventes at stå helt færdigt i begyndelsen af 2023.