Lyt til artiklen:

Brancheorganisation tilbyder pensionsordning

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Brancheorganisationen Danske Maskinstationer og Entreprenører,DM&E, tilbyder attraktiv pensionsordning til medlemmer.

Har du tænkt på om du selv og din familie er sikret hvis du bliver syg, eller taber arbejdsevnen helt eller delvist?

Eller endnu værre hvis du dør?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har DM&E tænkt på, og tilbyder derfor nu en attraktiv pensionsordning til alle sine medlemmers ejere og ansatte.

Normale pensionsordninger har store helbredsmæssige krav, og koster samtidig rigtig mange penge, hvilket også kan afholde mange fra at sikre sig igennem en pension.

DM&E Pension har i samarbejde med Söderberg & Partners sammensat en attraktiv pensionsordning, hvor hver enkelt medarbejder i samråd med en rådgiver, får tilpasset sine forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald.

- Der er mange i den her branche der af den ene eller anden grund render rundt med gamle skader eller skavanker, og derfor ikke kan bestå en helbredsundersøgelse forud for indmelding i forsikring. Vi har meget lempelige helbredskrav, så alle har en mulighed for at sikre sig selv og sine nærmeste med forsikring, fortæller Søren Hekstrup der er kundechef for Söderberg & Partners.

En helbredssikring hos DM&E Pension omfatter blandt andet:

  • Udgifter til forundersøgelser, behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger.
  • Psykolog (behovsbestemt)
  • Behandling hos en psykiater, kiropraktor, fysioterapeut og osteopat (behovsbestemt)
  • Akupunktur og zoneterapi (op til 12 behandlinger samlet)

Dækning hvis du bliver syg

DM&E Pension sikrer dig og dine ansatte en udbetaling, hvis du bliver syg midlertidigt eller varigt. Hvis du mister mindst 50% af din erhvervsevne og er uarbejdsdygtig i over 3 måneder, så udbetales dækningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dækning ved død

DM&E Pension sikrer din familie et engangsbeløb, hvis du dør inden pensionsalderen. Hvis du dør, så udbetales der et engangsbeløb til dine efterladte.

Kritisk sygdom

DM&E Pension sikrer dig et skattefrit engangsbeløb, hvis du får en kritisk sygdom. Det kan for eksempel være hjerneblødning, bypass operation samt visse kræftformer.