Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CG Jensen støber stor bundplade
Abonnementsartikel
I sidste uge støbte entreprenørvirksomheden knap 2.000 kvadratmeter bundplade på Frederiksberg.
Fjorten folk fra CG Jensen var i fuld sving fra tidlig morgenstund til sen eftermiddag i sidste uge, hvor de i løbet af dagen håndterede 780 kubikmeter beton.
På pladsen, hvor der bliver opført 158 boliger på det kommende Bycampus på Frederiksberg, støbte de nemlig en bundplade på knap 2.000 kvadratmeter, oplyser entreprenørvirksomheden.
- Det var en festdag, fortæller projekterings- og projektleder Rasmus Lyø Fabritius de Tengnagel.
- Alle kunne mærke støbefeberen på sådan en dag; har vi nu husket det hele? Det er sundt at mærke, for om lidt tænker man ikke over alle de timer, vi har lagt i bundpladen. Så har vi sat punktum og er klar til at montere, fortæller han.
Varmetråde til hjælp
På det kommende campus-område ud til Åboulevarden i København, var armeringen og formene blevet finjusteret til det sidste.
Derudover var der i bundpladens nabokonstruktioner støbt varmetråde ind for at undgå de såkaldte differenstemperaturer, der kan forårsage revner.

Når betonen hærder, stiger temperaturen til 30-40 grader inde i bundpladen. Det er vigtigt, at de omkringliggende konstruktioner ikke afviger meget over 15-20 grader, forklarer projekterings- og projeklederen.
- Her kan varmetrådene hjælpe - og så pakker vi bundpladen ind i måtter og presenning straks efter, vi har slebet den. På den måde kan vi styre temperaturforskelle, forklarer han.
Gnidningsfri støbning
Støbningen kørte gnidningsfrit, og projekterings- og projektleder Rasmus Lyø Fabritius de Tengnagel stod også selv ved pumpen, da der var allermest tryk på.
- Vores gode bundplade-sjak holdt hænderne varme og knoklede i kulden for, at vi skulle nå det - og IBF Beton var gode til at levere beton til tiden, fortæller han og roser også samarbejdet med projektets rådgiver.

- Moe har været gode til at lytte - og de har været samarbejdsvillige i forhold til at finde gode løsninger. Vi har kunnet ensarte udgravningen og designet af bundpladen, hvilket har gjort armeringsarbejdet nemmere, siger projekterings- og projektlederen.
CG Jensen opfører det nye Rolighedsvej Bycampus på Frederiksberg for byudviklingsinvestoren NREP. Det samlede areal bliver på 20.000 kvadratmeter fordelt på 677 boliger.
Projektet står efter forventningen færdigt i 2024.
