Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Alberte kører dumper i sabbatåret
Abonnementsartikel
Alberte Aaes har fundet vej til sædet i dumperen hos entreprenør Gustav H. Christensen, hvor hun spenderer sit sabbatår med at arbejde på et kloakprojekt i Skive.
Hun smiler, idet hun sætter sig til rette i den lille, gule dumper. Her har Alberte Aaes stort set været fast inventar siden sommerferien. Med maskinen ekspederer hun med største selvfølgelighed det ene læs sand efter det andet fra dets placering på Frederiksdal Allé til byggepladsen på Solvangs Allé.
Men at den 21-årige skulle ende med at arbejde på et kloakprojekt i Skive i sit sabbatår, stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne. Hun var og er stadig - ligesom mange andre på hendes alder - i tvivl om, hvilken vej hun vil gå med sit liv.
- Jeg synes, det er et enormt puslespil. Jeg kan gå ind på Uddannelsesguiden og taste min STX ind, og så kommer der 260 muligheder frem. Det er en jungle, siger Alberte Aaes.
Far havde jobbet
Derfor har hun også prøvet lidt af hvert. Blandt andet har Alberte Aaes arbejdet som pædagogmedhjælper. Hun har også været i gang med en uddannelse til bygningskonstruktør, men det var ikke noget for hende.
- Så en dag spurgte jeg min far, om han ikke kunne finde noget arbejde til mig, fortæller Alberte Aaes.
Det kunne han godt. Albertes far Søren har nemlig arbejdet 36 år hos entreprenørvirksomheden Gustav H. Christensen i Herning, så han vidste lige præcis, hvor han skulle lede.
Og sådan gik det til, at Alberte fik job hos entreprenøren.
- Det var meget grænseoverskridende i starten. Jeg møder ind, og så siger min far: "Du lærer det nok," og så kører han bare videre, fortæller Alberte Aaes og griner.
Men han havde ret, for Alberte fandt sig hurtigt til rette.
- Kollegaerne sagde, at jeg bare skulle springe ud i det. Okay, tænkte jeg så, og så satte jeg mig ind i dumperen. Der er mega mange håndtag og knapper, men man finder ud af det på en eller anden måde, og hvis der var noget, jeg ikke kunne finde ud af, så spurgte jeg bare. Kollegaerne tog det meget stille og roligt, og de er gode til at hjælpe, siger Alberte Aaes.
Stor maskine - stort ansvar
Det meste af tiden kører hun dumper, men hun har også stiftet bekendtskab med både gummigeden og minigraveren. Nogle gange tager hun også tjansen som håndmand, og hun kan godt lide, at arbejdet byder på en masse afveksling.
- Jeg laver det, der er brug for på dagen. Det kan jeg godt lide. Men jeg kan bedst lide at køre dumper. Det er ikke så meget anderledes end at køre bil, siger Alberte Aaes.
Men selvom hun efterhånden er meget fortrolig med dumperen, er det alligevel et stort ansvar at betjene en maskine på omtrent 10 tons.
- Du kan jo virkelig lave rav i den med sådan en stor maskine. Den kan snildt tage en bil, og det kan godt være lidt nervepirrende, fortæller Alberte Aaes.
Det er bare helt vildt fedt at prøve noget andet end det gængse af i sit sabbatår.
- Alberte Aaes, maskinfører og håndmand hos Gustav H. Christensen.
I begyndelsen var hun lidt bange for at lave fejl, men den frygt er lige så stille gået i sig selv igen, siger hun.
- Vi laver jo alle fejl. Det er svært at undgå, eksempelvis når man graver i jorden. Man kan ikke altid vide, hvad der ligger dernede og præcis, hvor det ligger. Så det har jeg lært efterhånden, og nu er jeg ikke bange for det længere, fortæller Alberte Aaes.
Afviser ikke uddannelse
Fra begyndelsen var det hendes plan, at hun ville arbejde hos Gustav H. Christensen, indtil den rette uddannelse dukkede op. Hun havde en idé om, at hun gerne ville være mejerist, så efter en måneds tid i dumperen startede hun i et job hos Arla, men det viste sig hurtigt, at det heller ikke var sagen, og derfor vendte hun tilbage til kloakprojektet i Skive.
- Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver hængende. Det kommer også an på, om de kunne finde på at tilbyde et uddannelsesforløb, men for nu er jeg bare glad for at være her, siger Alberte Aaes.
Og spørger man hende, om hun kunne finde på at tage en uddannelse indenfor anlægsfagene, er hun ikke afvisende.
- Her på det sidste har jeg faktisk overvejet, om jeg skulle være anlægsgartner. Men man kunne også blive maskinfører, siger Alberte Aaes og smiler.
Lige meget hvad andre tænker
Familie og venner har reageret meget forskelligt på Albertes beslutning om at give sig i kast med entreprenørfaget.
- Min mor spurgte mig, om jeg nu også var sikker på, at jeg ville det. Min far var selvfølgelig ikke så tilbageholdende - det var bare at springe ud i det, sagde han. Men jeg får da en del kommentarer, når jeg fortæller det til folk. Der er også mange, der synes, det er sejt, siger Alberte Aaes.
Men det betyder ikke det store, hvad andre folk tænker om hendes valg, fortæller hun.
- Hvis man kan lide det, man laver, så tror jeg bare, man bliver lidt ligeglad med, hvilke kommentarer man får, siger Alberte Aaes.
Fordomme for fald
Ofte hører man den fordom, at der bliver set ned på kvinder i anlægs- og entreprenørbranchen, men det er i hvert fald ikke tilfældet hos Gustav H. Christensen, fortæller Alberte Aaes.
- Jeg var måske lidt bange for, at der ville blive set ned på mig, fordi jeg er en pige, men det har jeg slet ikke oplevet. De har overhovedet ikke prioriteret mig anderledes, og det, synes jeg, er fedt, siger Alberte Aaes.
Hun havde selvfølgelig også hørt om "skurvognshumoren" på forhånd, men den er slet ikke så slem, som den bliver beskrevet, mener hun.
- Jeg havde egentlig regnet med, at de drillede hinanden mere, siger hun.
Hun fortæller desuden, at kollegaerne altid er villige til at hjælpe, hvis hun eksempelvis har problemer med at løfte noget, der er for tungt.
Frisk luft og tidlig weekend
Det bedste ved jobbet er, at ingen dage ligner hinanden, fortæller Alberte Aaes. Hun elsker også den friske luft, som følger med det udendørs arbejde. Og så kan det godt være, at det er lidt træls, når vejret er dårligt, men vejret er jo også godt nogle gange, påpeger hun.
Dagen starter 6.30 og slutter klokken 16.00. Dertil skal Alberte pendle en lille time mellem Herning og Skive, så det er nogle lange dage, indrømmer hun.
- Nogle gange ville man ønske, at dagene var lidt kortere, så man kunne få lidt mere søvn om morgenen, men man vænner sig hurtigt til det, og så er fredagene jo ret korte, så det er rart, fortæller Alberte.
Ikke desto mindre tærer de lange dage på kræfterne.
- Man er virkelig brugt efter en arbejdsdag. Nogle gange kommer jeg hjem og har gået 20.000 skridt i løbet af dagen. Så det er hårdt, men det er også en fed følelse, siger Alberte Aaes.
Hun satser på, at kroppen med tiden vænner sig til den daglige belastning.
Glad for chancen
Uden uddannelse eller relevant erhvervserfaring var det ikke givet, at Alberte Aaes ville finde vej ind i anlægs- og entreprenørbranchen, men hun er glad for den chance, som hun har fået hos Gustav H. Christensen.
- Vores chef Lars havde jo aldrig rigtig mødt mig, inden jeg startede. Det var bare min far, der tog fat i ham, så jeg synes, det er mega fedt, at jeg bare fik lov til at prøve det af, siger Alberte Aaes.
Der er mange unge, der holder et eller flere sabbatår efter sin ungdomsuddannelse, og Alberte Aaes tror godt, at flere som hende kunne lokkes til at prøve anlægsfagene af.
- Det afhænger meget af, hvordan man er som person. Men der er helt sikkert andre, der kunne finde glæde i at prøve det af, siger hun.
Og hvis man går og mangler noget at give sig til i sit sabbatår, kan Alberte Aaes kun anbefale at springe ud i det.
- Det er bare helt vildt fedt at prøve noget andet end det gængse af i sit sabbatår. Man lærer rigtig meget, og dine kollegaer forventer jo ikke, at du kommer og kan en hel masse, men de skal nok hjælpe dig, siger hun.