Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
RGS Nordic vil lancere flere cirkulære materialer i stor skala
Abonnementsartikel
Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2022 - og frem mod 2023. I dag er det Head of Communications hos RGS Nordic, Simon Leed Krøs.
For RGS Nordic slutter 2022 på toppen med Rockwools SDG Tech Awards førstepræmie for genanvendelsesordningen Rockcycle, hvor vi leverer den genanvendte stenuld.
2022 har ellers budt på et frasalg af vores svenske forretning til Sortera AB, debat om vores reviderede miljøgodkendelse for RGS Nordic Water Solutions i Stigsnæs og etablering af et helt nyt modtage- og behandlingsanlæg på Nordsøvej i København, som åbner lige efter årsskiftet.
Mest markant for 2022 har nok været de mange prisjusteringer på modtagelse og behandling af affaldsfraktioner og jord igennem året.
Et mere usikkert marked og stigende energi- og materialepriser har også påvirket miljøvirksomheder som os. I 2023 vil vi arbejde endnu hårdere for at fremme brug af genbrugsmaterialer frem for jomfruelige materialer i anlægs- og byggeprojekter. Der er penge og kilometer at spare for vores kunder og en mærkbar miljøgevinst. Vi arbejder også hårdt på at kunne lancere nye cirkulære materialer, som kan skaleres til industriel skala, ligesom det har været tilfældet med brugt stenuld.
Marketing automation og mere intelligent lagerstyring vil forhåbentlig også skabe mærkbare positive forandringer for RGS Nordics kunder, samarbejdspartnere og os selv i det nye år. Vi tror på et godt 2023, hvor endnu flere får øjnene op for værdien af genanvendelse og genbrug af materialer.