Abonnementsartikel

Jesper Sørensen kunne være gået på pension for længst. Alligevel fortsætter han ufortrødent sit arbejde hos entreprenøren CG Jensen. Interessante projekter og pålidelige kollegaer holder ham i gang.

Som en anden dirigent står Jesper Sørensen og fægter med armene, mens han forklarer, hvordan konstruktionen af den nye busterminal ved Dybbølsbro kommer til at tage sig ud, når projektet engang er færdigt. Han er projektchef hos CG Jensen og arbejder i øjeblikket på opførelsen af det nye knudepunkt i det centrale København.

Men det behøvede han ikke.

Jesper Sørensen fylder nemlig 74 år til januar, og derfor er det efter eget ønske, at han står op hver morgen klokken 4.00 og tager turen ind til byggepladsen. Han kunne være gået på pension for mange år siden, men det er han ikke interesseret i.

- Jeg har altid været virkelig glad for mit arbejde. Du befinder dig ude i den friske luft, du har med mennesker at gøre, og du får nogle ting til at vokse. Det kan jeg godt lide, fortæller Jesper Sørensen.

Sagde op for at fortsætte

Han arbejder i dag omtrent 50 timer om ugen, og i sommer fejrede han sit 10-års jubilæum hos CG Jensen, hvor han tiltrådte i en relativt sen alder. Indtil 2011 arbejdede Jesper Sørensen nemlig hos en anden entreprenørvirksomhed. I sin daværende kontrakt havde han en klausul, der betød, at han skulle stoppe, da han blev 65 år, men så vidt kom det aldrig.

- Jeg bad jo om at få slettet den klausul i min kontrakt, men det ville de ikke. Jeg havde ingen intentioner om at holde op med at arbejde, så jeg tog konsekvensen og sagde mit job op, fortæller Jesper Sørensen.

 

Få adgang i 3 måneder for 175 kr.

Tag imod vores introduktionstilbud og få adgang til alle artikler på Maskinteknik.dk
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Abonnementet fortsætter til normalpris 125 kr. pr. md. efter de første 3 måneder. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinteknik.dk.