Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
2022 gav rekord for maskinsalg
Abonnementsartikel
Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2022 - og frem mod 2023. I dag er det afdelingschef Klaus Meldgaard, Meldgaard Handel, som også er formand for Maskinleverandørerne.
Anlægs og entreprenørbranchen har haft et forrygende 2022 med store anlægsaktiviteter, høj aktivitet over hele linjen, og Maskinleverandørerne har generelt haft ordreblokken på bordet flere gange end vi er vant til.
Allerede fra begyndelsen en af januar 2022 var der fra første arbejdsdag telefoner, der kimede og deraf følgende kundebesøg, hvor ordrer blev handlet færdig med kundernes forventning om øjeblikkelig levering.
Jeg tænker, at de maskinleverandører der har haft lagre af nye og brugte maskiner har lukket flere handler af end dem, der ikke har kunnet levere her og nu, da behovet for hurtig levering af maskiner har været ret konstant hen over hele 2022.
Meldgaard Handel A/S har ved opstarten af året 2022 haft et større lager af maskiner end ellers, da der allerede under E&H messen i september 2021 tegnede sig en billede af et forventeligt højt aktivitets niveau i 2022. Derfor har vi har været modige med indkøb af lagermaskiner, men samtidig også haft en god mavefornemmelse, hvilket har resulteret i rekordomsætning for året 2022 - vi har aldrig solgt så mange maskiner som i år.
De fleste maskinleverandører har i 2022 haft lange leveringstider samt store forsinkelser fra vores respektive produktionssteder rundt omkring i verden, hvilket så også har krævet en langtidsdiagnose, som jo naturligvis nok kan være svær at navigere i, men branchen har under alle omstændigheder nydt godt at de store behov igennem hele året.
Prisstigningerne igennem 2022 var ikke forventet, og det har udfordret os alle da et ellers typisk stabilt prisniveau med små stigninger blev meget mere markante efter Putin begyndte at gå ind i Ukraine. Priser på stål nærmest eksploderede, og der blev hamstret alle steder som bare gav stålpriserne et endnu større nøk opad, og samtidig blev leveringstider på motorer og selv simple standard komponenter helt urimelige.
Maskinleverandører er vant til at omstille sig, så alt i alt vil jeg vurdere vi med sved på panden og mange intense snakke med vores kunder har fundet løsninger, som gør at vi er kommet styrket ud af processen - alle sten er blevet vendt i vores forsyningskæder samt i vores interne organisationer, så vi er alle godt klædt på til de kommende udfordringer.
Året 2023 er vel endnu sværere at spå om end normalt. Holder niveauet, går vi lidt ned i gear, eller kommer der en recession med likviditetsudfordringer til følge.
I Meldgaard Handel A/S har vi valgt at tro på året 2023 som værende et år med stadig høj aktivitet. Det kan godt være at lastbilerne ikke nødvendigvis holder i kø og venter på stabilgrus eller knust beton i takt med at materialerne bliver "fremstillet" som i 2022, men efterspørgslen af materialer vil efter min mening stadig være høj.
Vi leverer også maskiner til affalds- og miljø-industrien, og tendensen lige nu er, at aktiviteter i dette regi også i 2023 vil være i den høje ende. Derfor har vi i Meldgaard Handel A/S igen været modige og købt stort ind, så vi i hele 2023 er leveringsdygtige til både råstof, nedbrydning, affald samt miljø industrien.