Lyt til artiklen:

ARBEJDSPLADSEN: Buus A/S

00:00
Hastighed: ???x
04:31

Abonnementsartikel

ARBEJDSPLADSEN går denne gang i den frosne jord for at ordne kloakker med Buus A/S. En af Jyllands største anlægsgartnervirksomheder, der langt ud i fremtiden også får travlt med kloakseparering.

Det knaser og skurrer, når den lille gravemaskine fra Takeuchi forsøger at bryde den frosne jord i det nordlige Aarhus midt i december.

- Det giver en hel del udfordringer med al den frost vi har lige nu, men vi skal nok komme igennem det, siger manden i førehuset, Kristian Møller, der er kloakmand og anlægsgartner hos Buus A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Kristian Møller elsker alsidigheden i jobbet hos Buus A/S. Foto: Jørgen Ahler.

Buus A/S er i gang med at installere nye kloaksystemer til de rækkehuse som skyder op, hvor Danmarks Journalisthøjskole engang havde parkeringsplads. Kloak-projektet i Aarhus er blot et af mange som Buus A/S har gang i lige nu. Ligesom alle andre steder i landet, så er kloakseparering nemlig en opgave, der giver fast arbejde til kloakfolkene i firmaet.

- Det med separering af regnvand fra kloaksystemerne er en stor opgave i vores kloakafdeling. Alene her i Aarhus ligger der en 2080-plan for hvornår man skal have hele Aarhus´ kloaksystem separeret. Så der er fast arbejde de næste mange år, hvor vi især har vores ekspertise hos de private kunder, forklarer indehaver af Buus A/S, Kristian Buus.

rich-media-3
Buus A/S har travlt med kloakseparering. Foto: Jørgen Ahler.

Anlægsgartneren, der startede i en lejlighed

Manden der bærer firmanavnet er også ham, der startede det hele for godt 30 år siden. Dengang var Kristian Buus selv anlægsgartner, men han ville gerne skabe en virksomhed, hvor der var fokus på kvalitet.

- Det var i 1991 vi startede i en lille lejlighed i Aarhus midtby. Siden har det udviklet sig til en virksomhed, der beskæftiger cirka 170 mand i højsæsonen, siger Kristian Buus.

Buus har afdelinger i Aarhus og Aalborg. Alt fra kloakering, grønne tage til pasning af grønne områder tager de sig af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er brolæggere, anlægsgartnere, kloakmestre, tømrer og smede. Så det er en bred vifte vi tager os af. Faget er dejligt komplekst og har udviklet sig til at være rigtig spændende, siger Kristian Buus.

rich-media-6
Kloakarbejdet kører derudaf, trods kulde og sne. Foto: Jørgen Ahler.

Lige nu rider Buus A/S også med på den grønne bølge, hvor klima og biodiversitet står højt på listen, når der skal bygges nyt.

- Vi er i en fantastisk tid, hvor vi bygger grønt, etablerer grønne tage, laver kloak både i og over jorden. Altsammen grønne tiltag, der betyder meget for os, fortæller Kristian Buus.

Kloaksepareringen er også en af de helt store klimatiltag, som Buus A/S altså gør deres for at hjælpe med.

- Jo mindre vand i kloaksystemet jo bedre. Kan vi få området herude til at nedsive regnvandet selv, så gavner det. Vi skal jo kalkulere med, at der bare kommer mere og mere regnvand med tiden, fortæller Kasper Abild O`Donnell, der er leder af kloakafdelingen i Buus A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
Kasper Abild O`Donnell står for kloakafdelingen i Buus A/S. Foto. Jørgen Ahler.

Buus i Buus

I de seneste år har Buus A/S ikke bare haft travlt med anlæg og kloakker. Også på de interne linjer er der sket meget.

- Vi har rykket meget på vores værdier Det har udmøntet sig i noget vi kalder Buus i Buus.

Kort fortalt går det ud på at Buus A/S er delt op i 10 afdelinger som to gange om året evalurerer på om de lever op til de værdier, som Buus A/S gerne vil måles på.

rich-media-9
Buus A/S rider på den grønne bølge lige nu. Foto: Jørgen Ahler.

- Vi har fire Buus-mål, som vi arbejder med. Det er mindre CO2-udledning, renere vand, mere biodiversitet og bedre sundhed og trivsel for vores medarbejdere. Det er værdier som vi tror giver en god og sund økonomi til Buus A/S, forklarer Kristian Buus.

En tanke som bliver bekræftet på byggepladsen i det nordlige Aarhus:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er uddannet anlægsgartner i Buus A/S, og jeg synes det er en stor tilfredsstillelse at levere et færdigt arbejde med kloak, hvor man næsten ikke kan se vi har været i jorden. Jeg tror også det er en af vores styrker, at vi er anlægsgartnere og derfor tænker meget på den sidste finish, siger anlægsgartner, Kristian Møller.

rich-media-11
Området på Oluf Palmes Allé i Aarhus er ved at forandre sig. Foto: Jørgen Ahler.

Kvalitet fremfor kvantitet

Mens Buus-bilerne, der i stigende grad bliver drevet af elmotorer, kører afsted på opgave, forklarer Kristian Buus, at målet netop ikke er at blive den største på markedet.

For selvom der uomtvisteligt er kommet flere medarbejdere til siden starten i 1991, og den tendens nok vil fortsætte, så er det stadig kvaliteten, der vægter højest.

- Vi vil være den bedste samarbejdspartner og arbejdsplads. Der skal være en sund økonomi, som gør at vi er en stærk spiller på markedet, også om 10-20 år. Det kræver, at vi er omstillingsparate og klar til at rykke ind på områder, hvor det giver mening. Vi må aldrig stå stille, siger Kristian Buus.

rich-media-12
170 medarbejdere er i dag beskæftige hos Buus A/S. Foto: Jørgen Ahler.