Lyt til artiklen:

Ny bygge- og anlægsdirektør vil skabe klogere byer

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Abonnementsartikel

Direktørens primære opgave bliver at lede Hofors mange anlægsprojekter sikkert i mål - og sikre brug af de nyeste teknologier og løsninger til at skabe mere bæredygtige byer.

At håndtere vand, spildevand, fjernvarme og kraftværk i en tid med klimaforandringer og energikrise stiller store krav til en forsynings-virksomheds anlæg.

Med milliardstore anlægsprojekter på vej har Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, nu rekrutteret en direktør fra egne rækker med stort overblik og sikker projektstyring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse

Søren Birch på 54 år bliver ny direktør for Bygge & Anlæg i Hofor, Danmarks største multiforsyningsvirksomhed, fra 1. januar 2023 og kommer dermed til at få ansvar for virksomhedens milliardstore bygge- og anlægsprojekter.

Fusioneret ind i Hofor

Søren Birchs primære opgave bliver at lede Hofors mange anlægsprojekter sikkert i mål - og sikre brug af de nyeste teknologier og løsninger til at skabe mere bæredygtige byer.

Med anlægsbyggerier for omkring tre milliarder kroner om året kræver det faglig indsigt, solid erfaring og skarp projektledelse af store anlægsbyggerier, og det er netop, hvad den nye direktør bærer med sig, oplyser Hofor.

Hurtigere fjernvarme vil give mere trængsel

Se også:

Hurtigere fjernvarme vil give mere trængsel

Fra en stilling i Hvidovre Forsyning blev Søren Birch i sin tid fusioneret ind i Hofor og har dermed været med på hele selskabets vækstrejse fra at være et klassisk forsyningsselskab til nu at være et multiforsyningsselskab, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Små og store projekter

Som projektdirektør i Hofor har Søren Birch spillet en central rolle i de seneste års milliardstore anlægsbudgetter.

Netop nu nybygger Hofor alle deres regionale vandværker for at øge forsyningssikkerheden, give hovedstadsområdet blødere vand og skåne miljøet. En opgave Søren Birch også er med til.

Hercules samler det tunge bore-grej ved Kalvebod

Se også:

Hercules samler det tunge bore-grej ved Kalvebod

Samtidig kræver klimatilpasning i byerne mange små og store anlægsprojekter fra vejbede og store forsinkelsesbassiner til skybrudstunneler, der kan lede regnvandet væk.

Alt sammen tiltag der er med til at skabe klogere byer.

Søren Birch kommer således til at stå i spidsen for en af Københavns største anlægsporteføljer og en anlægsorganisation, der i 2021 modtog prisen som årets bygherre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på byggeri og anlæg

Med en uddannelse som maskiningeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi og sidenhen en Master i Environmental Management har uddannelse og karriere gået hånd i hånd.

Alberte kører dumper i sabbatåret

Se også:

Alberte kører dumper i sabbatåret

Netop at udvikle og bygge anlæg, der tager hensyn til mennesker og miljø, har været omdrejningspunktet i Søren Birch forskellige jobs, som også tæller Park og Vejchef i Herlev Kommune, Sekretariats- og Udviklingschef i Albertslund Kommune med mere.

Søren Birch bor med hustru og søn i Albertslund, hvor han også er vokset op.