Abonnementsartikel

En blodprop gjorde Kaj Walther delvist lammet i højre side, men det skulle ikke sætte en stopper for hans virke som maskinfører i eget firma. I december fik han leveret sin specialombyggede rendegraver, og han håber, at hans historie kan tjene til inspiration for andre.

- Jeg blev simpelthen så træt lige pludselig.

Ordene kommer fra 60-årige Kaj Walther, og de er udtrykt med den særegne dialekt, som kun en person fra Hjørring og omegn kan præstere.

Han er i gang med at fortælle om dengang for to år siden, hvor han sad i sit opvarmede værksted på gården ved Sindal og fik en øl med en kammerat.

- Det var ligesom om, at jeg ikke rigtig kunne sætte en sætning sammen længere, fortæller han.

Men det var hverken varmen eller øllen, der havde udmattet Kaj Walther. Faktisk var det langt mere alvorligt end det.

- Til sidst blev min kammerat nok træt af at høre på, at jeg var så træt, så han tog hjem, og da jeg ville rejse mig op fra stolen, kunne jeg ikke bevæge mit ben, fortæller Kaj Walther.

Da gik det op for ham, at noget var helt galt, så han fik slæbt sig ind i huset og kaldt på familien, der fik ringet efter en ambulance.

Kaj Walther havde fået en blodprop, og i løbet af tre kvarter blev han afhentet og ekspederet til sygehuset i Aalborg, hvor han modtog behandling.

Men Kaj Walther havde sandsynligvis gået med blodproppen længere, end han selv kunne mærke, og det resulterede i, at han blev delvist lammet i hele sin højre side af kroppen. Nu ventede en lang periode med genoptræning på Neuroenhed Nord i Brønderslev.

- Der får du bare at vide fra start af, at det ikke er noget hotel, men det er jo også for ens egen skyld. Så der knoklede jeg bare på, fortæller Kaj Walther.

Det er livskvalitet for mig at komme op i den rendegraver igen.

- Kaj Walther, indehaver af Mosbjerg Rendegraver.

Efter lidt tid blev han i stand til at gå selv - dog med stok. Den højre arm var imidlertid meget hårdt ramt, og Kaj Walther kan kun løfte den en anelse ved at trække på skulderen.

- Fysioterapeuten sagde til min afsluttende samtale, at hun ikke troede, at jeg ville slippe af med den stok igen. "Nå, nu må vi se," svarede jeg så. Jeg er alligevel ret stædig, bemærker Kaj Walther.

Og der er nok noget om snakken, for selvom det hverken ser videre elegant ud eller foregår i noget nævneværdigt højt tempo, så er faktum, at Kaj Walther går. Uden stok.

Kun én ting betød noget

Men det er ikke det eneste tilfælde, hvor Kaj Walthers stædighed er kommet til udtryk, siden han fik sin blodprop.

For da hans behandlingsforløb var afsluttet, var hans eneste ønske at genoptage arbejdet som maskinfører i hans eget firma Mosbjerg Rendegraver.

- Jeg sagde til dem fra jobcentret og kommunen, at hvis jeg på nogen måde var i stand til at kravle tilbage op i min rendegraver, så ville jeg ud og køre igen, fortæller Kaj Walther.

I begyndelsen var der dog ikke den store tiltro til, at han kunne realisere den drøm.

- Hende fra jobcentret begyndte at grine, da jeg fortalte det. "Der skal altså ikke grines her. Jeg mener det. For det er livskvalitet for mig at komme op i den rendegraver igen," sagde jeg så. Så blev hun stille, fortæller Kaj Walther.

rich-media-7
Kaj Walther. Foto: Tim Søgaard.

 

Bliv abonnent og læs hele artiklen

Prøv vores introduktionstilbud for kun 1 kr. første måned og få adgang til alle artikler på Maskinteknik.dk
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinteknik.dk.