Lyt til artiklen:

To erfarne herrer stopper hos Tscherning

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Abonnementsartikel

Sammenlagt har de to 56 års anciennitet hos nedbrydningsvirksomheden, men efter denne måned er det slut.

Knap 100 kollegaer kiggede torsdag forbi Tschernings materielafdeling på Lillemosevej i Hedehusene, da maskinfører Morten "Skipper" Nielsen og forsikringsansvarlig Ralf Hartkopf holdt afskedsreception, inden de begge går på velfortjent pension.

Ralf og Skipper har været ansat i Tscherning Gruppen i hhv. 27 og 29 år, og det er derfor et par meget erfarne herrer, som efter lang og tro tjeneste nu forlader virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ralf har altid været med til at skabe Tscherning-ånden, og oprindeligt var han med til at starte hele anlægsafdelingen. Ralf er altid god for en sjov historie og anekdote - og på sin egen stille måde får han altid tingene til at lykkes. De seneste mange år har Ralf været ansvarlig for vores forsikringer og har gennem tiden reddet os af ud af mange udfordringer. Vi kommer virkelig til at savne hans lune humør og store viden, sagde materielchef Erik Høi i forbindelse med receptionen.

Om Skipper fortalte Erik Høi:

- Skipper er med sine 71 år stadig fuld af energi og er en vaskeægte arbejdshest. Allerede da han startede i virksomheden, havde han fokus på, hvordan vi bedst kunne genanvende og sortere byggematerialer. Han var derfor foregangsmand på den grønne omstilling og langt forud for sin tid. I stedet for at se problemer, ser han altid kun opgaver og løsninger - og for Tscherning har det været et kæmpe plus, at vi har haft Skippers energi og viden i virksomheden i hele 29 år. Han vil blive savnet i dagligdagen, sagde han.

Både Ralf Hartkopf og Morten "Skipper" Nielsen går officielt af i løbet af januar.