Lyt til artiklen:

DM&E Vidensdage sætter fokus på digitalisering og klimatilpasningsløsninger

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

DM&E Entreprenør inviterer branchens professionelle fagfolk, som også er autoriserede kloakmestre, til to konferencedage med fokus på, hvordan de leverer det bedste og mest innovative håndværk til regnvandshåndtering.

Torsdag og fredag i denne uge mødes et væld af mennesker fra maskinstations-, entreprenør- og skoventreprenørbranchen samt kloakmestre til DM&E Vidensdage i Vingsted. Her byder DM&E's faglige konsulenter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på mere end 40 indlæg i løbet af de to kursusdage.

Øgede regnmængder kalder på innovative klimatilpasningsløsninger

Som klimaforandringerne slår igennem, vil skybrud blive hyppigere. Og oversvømmelser som følge af højere vandstand, stigende grundvand og skybrud er et stigende problem for både borgere, virksomheder og kommuner. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde før at tænke i klimatilpasningsløsninger, når de store mængder regnvand skal håndteres nu og i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil opleve flere dage med kraftig regn, og regnvandshåndtering er ikke "bare" at lede det væk i rør. Du skal tænke i nye baner og løsninger, siger Sebastian Ravn, der er chefkonsulent i DM&E Entreprenør.

Til at klæde entreprenørerne godt på til opgaven, har DM&E Entreprenør blandt andre inviteret Thomas Mortensen fra Wavin til konferencen. Han vil præsentere nye metoder, og han har fokus på nedsivning i faskine, tilbageholdelse, rensning, mulighed for genbrug og overløbskanter til regnbed.

- Jeg vil i mit indlæg stille skarpt på, hvordan du laver de rigtige beregninger, så du har rigtige forudsætninger til for eksempel. at etablere LAR-løsninger. Vi ønsker jo ikke, at hr. og fru. Jensen vender tilbage og siger, at det hele er oversvømmet efter første kraftige regnskyl, siger Thomas Mortensen, Wavin.

DM&E Entreprenør har også inviteret René Kilian fra Kilian Water til DM&E Vidensdage. Når han indtager scenen, bliver det med fokus på hvilke muligheder, der findes, når man skal håndtere spildevand i det åbne land. Deltagerne bliver klogere på fordele og ulemper ved blandt andet samletank, nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre, pileanlæg, minirensningsanlæg og beplantede filteranlæg.

Fokus på digitalisering

Den digitale verden udvikler sig hurtigt - også inden for entreprenørmaskiner. Derfor kan konferencedeltagere glæde sig til at høre mere om de nyeste tendenser inden for entreprenørma­skiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Entreprenørerne vil gå fra konferencen med viden om, hvordan de arbejder smartere og får mere ned på bundlinjen. Og vi vil samtidig belyse, hvad der er vigtigt, når du skal ud at investere i nyt grej, siger Sebastian Ravn.