Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CNH Industrial har fået sit nye præcisionsbrand til Danmark
Abonnementsartikel
Raven er det nye GPS-system fra CNH, og de er i gang med at få systemet ud over rampen i Danmark med bedre mulighed for redskabsstyring, datadeling og 3D løsninger end tidligere.
Raven er i sig selv ikke helt ukendt hverken i Europa eller i Danmark. I Danmark har Raven haft sit indtog først kendt under navnet SBG, senere har virksomheder, der har specialiseret sig inden for forskellige nicher inden for præcisionslandbrug, brugt Ravens løsninger til sprøjteteknologi eller redskabsstyring.
Raven Technology har for Danmarks vedkommende hidtil "levet et lidt stille liv". Siden CNH Industrial (CNHI) i midten af 2021 opkøbte Raven Technology med den begrundelse, at Raven Technology er langt fremme med den førerløse teknologi, har vi spændt ventet på, hvad fremtiden vil bringe.
Den fremtid er nu, hvor danske entreprenører og landmænd kan begynde at få glæde af købet, lyder det fra CNH's danske afdeling.
- Købet af Raven Technology gør, at vi nu har vores helt egne eftermarkedsløsninger på GPS-fronten, og at vi nu kan integrere alle Raven specialiteterne i vores fabriksmonterede udstyr. Raven kan gøre det for os og for kunderne, at vi nu kan tilbyde aktiv redskabsstyring, der stort set fungerer med alle førende fabrikater på markedet, det har vi ikke haft tidligere, siger Peter Byrgesen der er specialist i præcisionslandbrug hos CNH.
- Raven er ikke en erstatning for vores eksisterende Trimble samarbejde, men et supplement til vores sortiment, så vi har flere tangenter at spille på til vores kunder, siger Lars Nielsen der er marketingspecialist hos CNH.
Brugt tid på at komme i stilling
Efter købet af Raven er tiden blevet brugt på at få autonom styring af traktorer igang, og det er der kommet gode resultater ud af, som det kunne ses til blandt andet Sima messen i Paris tilbage i efteråret 2022.
Igennem 2022 har der været brugt tid på at få strukturændringerne på plads fra CNH's side, med købet af Raven. Købet af Raven-technology er derfor nu kommet dertil, hvor både entreprenører og landmænd får mulighed for at få fingrene i det til almindelig RTK-brug, hvor arbejdet foregår ved hjælp af satelitter og mobilnetværk.
Selve det autonome går der nok noget tid, før vi kommer til at se på grund af dansk lovgivning forklare Peter Byrgesen.
- Købet af Raven ændrer ikke meget for selve Raven, og hvordan de arbejder i forvejen, men CNH bliver koblet ind i Ravens udvikling, så vi får en større synergi mellem udviklingen af systemer både til eftermarkedet og det fabriksmonterede, det, tror vi på, bliver en stor forbedring i forhold til tidligere og nuværende samarbejder, siger Peter Byrgesen.
Nu er CNH klar til at sætte sejlet lige så stille i løbet af 2023-2024 sæsonen med Raven GPS-system.
3D opgaver
Nogle af de ting, som CNH ser de helt store ændringer på, er især redskabsstyringen og fremtidige muligheder for 3D opgaver som eksempelvis landskabsnivellering og nedpløjning af dræn. Det er præcisionsudstyr som dette, der giver bedre muligheder for at udnytte de store traktorer til flere opgaver.
- Med Raven slår vi hårdt slag for redskabsstyring, hvor vi også har et kamerasystem, med to objektiver, hvilket betyder en mere præcis afstandsbedømmelse, siger Peter Byrgesen.
Kameraudstyret kan indgå i Raven ISOBUS redskabsstyringen og dermed kan udstyret bruges på alle ISOBUS traktor systemer, hvilket skulle blive en forbedring i forhold til de Trimble systemer, vi kender, til nu, hvor kunden er låst til at have et komplet Trimble GPS (Guidance) sæt, hvis ønskerne gik nogen form for retning redskabsstyring.
Testfase - men er klar
- ISOBUS redskabsstyringen er i en form for nyhedsfase. Sidste år blev der frigivet seks af disse styresystemer, som med lidt tilretninger har fungeret overbevisende nok til en bredere frigivelse af salget. Salget i Danmark er allerede godt i gang, og systemerne med ISOBUS vil for alvor vise sit værd her i sæson 2023, og før eller siden får den fuld gas på alle tangenter, siger Peter Byrgesen.
Udviklingsteamet vil udnytte sæson 2023 til at indsamle viden for videreudvikling af systemet til landskabsnivellering og drænopgaver.
- Vi var et af de første lande, der fik Raven-ISO-systemet i Europa i foråret sidste år, og indtil nu har vi kun set positive ting fra systemet, og vi er godt i gang med tekniske kurser for forhandlernes GPS Specialister, således at de er godt rustet til sæson 2023 og fremover, siger Peter Byrgesen.