Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
DM i Skills 2023 er i gang
Abonnementsartikel
Flere fag fra bygge- og anlægsbranchen har stande til DM i Skills, hvor de viser faget frem for de besøgende.
I disse dage er Messe C i Fredericia fyldt med nysgerrige øjne og hænder i forbindelse med afholdelsen af DM i Skills 2023.
Begivenheden finder sted én gang om året, hvor omkring 300 unge fra erhvervsuddannelserne dyster om at blive landets bedste indenfor deres fag.
I Hal A, som er den største hal, har flere fag fra bygge- og anlægsbranchen en stand, hvorfra faget bliver vist frem for de mange gæster.
Så mange som muligt
Et af fagene er entreprenørmaskinmekaniker, hvor eleverne fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Simon Sejrup og Jan Aggerholm Andersen står og fortæller om uddannelsen.
- Jeg synes, det er en god uddannelse, og man får en megabred viden. Det var grunden til, at jeg valgte den, fortæller Simon Sejrup, som har et år tilbage af uddannelsen, til Maskinteknik.

Jan Aggerholm Andersen, som bliver færdiguddannet til sommer, nikker.
- Vi mangler folk i branchen lige nu, så vi vil gerne vise faget frem til så mange unge som muligt, siger han.

Udover entreprenørmaskinmekanikerfaget er også brolæggerne og bygnings- og anlægsstruktørerne at finde på en stand i Hal A.
DM i Skills 2023 finder sted i Messe C i Fredericia fra 2. til 4. februar 2023.
