Lyt til artiklen:

Genopretning af stærkt trafikeret vej er i mål

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Abonnementsartikel

Med omkring 20.000 biler og 10.000 cyklister i døgnet hører vejen til en af de mest trafikerede i København.

I lidt over et år har Munck Havne & Anlæg arbejdet på at forskønne og genoprette Jagtvej i Købehavn til nutidig standard, og for ganske nylig kom de i mål.

Det skriver entreprenørfirmaet i en nyhed på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den tid har folkene været inde over strækningens kørebaner, stoppesteder, fortov, vejbrønde, stikledninger, parkeringsarealer, belysningskabler og signalanlæg.

Derudover har entreprenørfirmaet også bidraget med at gøre vejen til en "stillevej" ved at asfaltere med støjreducerende asfalt.

Helhedsgenopretningen af vejen er en del af programmet "Et løft til vejene", der blev igangsat i 2013 med henblik på at genoprette den eksisterende vejstruktur i København.

Trafik og mange borgere

Med omkring 20.000 biler og 10.000 cyklister i døgnet hører vejen til en af de mest trafikerede i København.

Det har ifølge entreprenørfirmaet stillet store krav og udfordringer til den generelle håndtering af trafikken og de mange borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her har de mange interessenter skabt mange "spændende trafikale problemstillinger", skriver Munck Havne & Anlæg, som er blevet løst på en god og hensigtsmæssig måde undervejs i de i alt 15 måneder, projektet stod på.

Bred transportvej tager form ved havnen i Odense

Se også:

Bred transportvej tager form ved havnen i Odense

Munck Havne & Anlæg har udført arbejdet som en totalentreprise for Københavns Kommune.

Entreprenørfirmaet vandt totalentreprisen i 2021 og kan nu se tilbage på en god proces med tæt dialog og samarbejde, hvor tidsplanen blev overholdt, skriver entreprenørfirmaet.

rich-media-4
Entreprenørfirmaet har asfalteret med støjreducerede asfalt. Foto: Munck Havne & Anlæg.