Lyt til artiklen:

Aarsleff Rail øgede indtjeningen sidste år

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Nettoomsætningen gik i vejret med ca. 350 millioner kroner gennem det forgange forskudte regnskabsår hos Aarsleff Rail A/S. Det viser baneentreprenørens netop offentliggjorte årsregnskab for perioden fra 1. oktober 2021 til 30. september 2022.

Bundlinjen fulgte med op, idet resultatet før skat endte på 60,75 millioner kroner mod 56,35 millioner året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Resultatet er højere end forventet både hvad angår omsætning og resultat. Det betragtes som tilfredsstillende, særligt med henvisning til de stigende materiale- og brændstofpriser," lyder det i ledelsesberetningen.

Ud over aktiviteter her i landet er Aarsleff Rail ligeledes aktiv til Norge, Sverige og Tyskland. Opgaverne spænder vidt i hele feltet af infrastrukturopgaver til både traditionel bane og letbane.

I det igangværende regnskabsår forventer Aarsleff Rail nogenlunde samme aktivitetsniveau med en omsætning og resultat som sidste år.