På et gadehjørne i det centrale København har entreprenørerne NCC og Smet fra Belgien kilet en byggeplads ind på imponerende lidt plads. Imponerende fordi byggepladsen blandt andet tæller et jordsorteringsanlæg, en række containere, en holdeplads til lastbiler samt en enorm skakt med en diameter på omkring 12 meter.

Herfra skal entreprenørerne etablere en skybrudstunnel for Hofor med en diameter på op til tre meter, der skal strække sig 1250 meter fra Vodroffsvej/Gammel Kongevej, under Kødbyen og ud til Kalvebod Brygge, hvor der anlægges en pumpestation, som kan pumpe regnvandet ud i havnen.

Den belgiske entreprenør Smet står for selve tunnelboringen. Foto: Tim Søgaard.

- Det er en utrolig kompleks opgave, fordi vi befinder os i det centrale København. Vi er nødt til at være ekstremt opmærksomme på ikke at forvolde skade på bygningerne, der ligger på overfladen, siger Jan Vaessens, der er projektleder hos belgiske Smet-Tunnelling.

Følsomme bygninger

Nogle af de bygninger, som ligger ovenover det projicerede forløb for skybrudstunnellen, er fredede og andre steder krydser den nye tunnel jernbaner og kommer tæt på metroen. Derfor er der steder, hvor Smet må være ekstra forsigtige med borearbejdet.

- Jernbaner er eksempelvis meget følsomme. Hvis der sker en sætningsskade der, kan det i værste fald betyde, at et tog kører af sporet, siger Jan Vaessens.

Den første del af skybrudstunnelen. Foto: Tim Søgaard.

Allerede 65 meter inde i sin færd befinder den fjernstyrede tunnelboremaskine sig under Det Ny Teater, som er en fredet bygning. Når man borer der, intensiveres arbejdet for at minimere risikoen for sætningsskader. Det vil sige, at man arbejder i døgndrift. Desuden udskifter man samtlige sliddele på borehovedet. Det gør man normalt for hver maksimum 150 meter, men også når der opstår en ekstraordinær situation - som for eksempel, at man borer under en fredet bygning.

Se også:

P. Olesen nedriver "Cobraen"

Og det er ikke en simpel operation. Tværtimod.

- Det er temmelig kompliceret. Først pumper vi luft ind foran borehovedet, så vi skaber et overtryk i udgravningszonen. Det holder grundvandet væk. I mellemtiden foretager operatørerne udskiftningen med håndkraft. Sliddelene vejer omtrent 60 kilo og afmonteres manuelt fra bagsiden af borehovedet og transporteres derefter ud gennem tunnelen med et lille løfteredskab. Derefter forlader operatørerne tunnelen, og trykket normaliseres igen. Det er en meget svær operation på meget begrænset plads, hvor man samtidig er under pres, fortæller Jan Vaessens.

De mange containere på byggepladsen er nænsomt placeret med meget kort afstand mellem hinanden. Foto: Tim Søgaard.

Proceduren kan være endnu mere omstændig, hvis tunnelboremaskinen befinder sig et sted, hvor der er forurenet jord. I så fald skal operatørerne iklædes heldragt, maske og udstyres med iltflasker. Smet vil møde forurenet jord flere steder på ruten.

Præcisionsarbejde

Fordi Smet borer tunnelen omkring 20 meter under terræn, forventer entreprenøren ikke at støde på forhindringer. Hvis man mod forventning gør det alligevel, er der ikke andet for end at forsøge at fjerne forhindringen, fortæller Jan Vaessens.

- Hvis vi skulle støde på noget, har vi to muligheder. Enten forsøger vi at fjerne den på samme måde, som vi udskifter sliddele - altså gennem borehovedet, eller også skal vi grave den op fra overfladen. Det vil være en særdeles tidskrævende operation, siger han.

Bunden af den cirka 20 meter dybe skakt. Foto: Tim Søgaard.

Det er nemlig ikke en mulighed at afvige fra det projicerede forløb. I hvert fald ikke ret meget.

- Vi må ikke afvige mere end fem centimeter fra den planlagte bane og ikke mere end tre centimeter fra den planlagte dybde, fortæller Jan Vaessens.

Se også:

Projekterne vokser - det samme gør kravene til maskinparken

Præcision er også vigtigt, når det kommer til leverancen af rørene, som tunnelen skal bestå af.

- Fordi byggepladsen er så lille, har vi ikke plads til at opmagasinere elementerne. Derfor er vi meget afhængige af, at de bliver leveret rettidigt, og det er ikke altid nemt, når de skal transporteres fra en fabrik i Tyskland, som ligger 500-600 kilometer væk.

En gravemaskine står for at fylde de pendulerende lastbiler med renvasket jord fra boringen. Foto: Tim Søgaard.

Man forventer at skulle fjerne 95 kubikmeter jord pr. rørelement. Ifølge Smets beregninger giver det 2300-2400 kubikmeter jord for hele strækningen. Jorden blandes med vand, mens tunnelboremaskinen borer, og transporteres derefter tilbage til byggepladsen, hvor det sorteres i jordsorteringsanlægget, inden det køres bort. Når jorden blandes med vand fordobler det ifølge Jan Vaessens kvantiteten, så i realiteten skal omtrent 4800 kubikmeter jord transporteres væk.

Tunnelboringen gik i gang i midten af januar, og i skrivende stund en uges tid inde i februar er man cirka 50 meter inde. Tunnelboringen er delt op i to etaper og forventes at tage omtrent otte måneder. Hele projektet forventes færdiggjort i 2026.