Lynetteholms nye adgangsvej er i alt 3,6 kilometer lang og strækker sig fra Prøvestensbroen ved nordøstamager til Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen, og det er på vejstykket på Prøvestenen, man har valgt at afprøve slaggegrus frem for grus og sand. Både for at spare på gruset, men også fordi slaggegrus har vist sig at binde CO2 fra sine omgivelser.

De naturlige sand- og grusmaterialer, som typisk bruges til anlæg af veje, er godt på vej til at blive en mangelvare, og derfor har By & Havn i samarbejde med miljøvirksomheden Afatek, Vejdirektoratet og Teknologisk Institut valgt at afprøve slaggegrus, som er et restprodukt fra affaldsforbrændingen i København.

- Vi har stort fokus på at anvende flere bæredygtige materialer, og vi er gået ind i det her udviklingsprojekt med ambitionen om, at vi med Lynetteholm kan medvirke til, at der i fremtiden bruges flere genbrugsmaterialer til vejanlæg, siger havnebygmester og anlægschef Hans Vasehus, By & Havn.

Miljøgodkendt materiale

Slaggegruset er miljøgodkendt og leveres af den kommunalt ejede miljøvirksomhed Afatek, der netop har afsluttet et lignende projekt i Nordhavn, hvor man sammen med Vejdirektoratet har undersøgt slaggegrusets byggetekniske egenskaber på en vejstrækning på 300 meter.

En vej er typisk bygget op af flere lag, hvor der indgår grus, sten og sand i forskellige mængder. Det nederste lag - bundsikringen - og det nederste bærelag består normalt af ren grus, mens det overliggende bærelag og slidlag normalt består af varmblandet asfalt produceret af sten og grus sammenbundet af bindemidlet bitumen. I Nordhavn er der eksperimenteret med at erstatte bundsikringen med slaggegrus, og på Lynetteholms-projektet er alle sten- og grusmaterialer, der normalt anvendes i en vejs bundsikrings- og bærelag, erstattet med slaggegrus.

- På baggrund af forsøgene i Nordhavn er vi lykkedes med at udvikle et helt nyt bærelag, hvor vi ikke anvender sand og grus, og vi er glade for, at By & Havn har åbnet muligheden for, at vi kan teste dette nye produkt i fuld skala i adgangsvejen. Fordi der anvendes slaggegrus i både bundsikring og bærelag, er der tale om et helt udviklingsprojekt, der i både størrelse og kompleksitet er unikt i international sammenhæng, siger administrerende direktør Jens Kallesøe, Afatek.

Egenskaberne testes grundigt

I Nordhavn har tusindvis af lastbiler gennem en 10-årig periode passeret over det vejstykke, hvor slaggegruset var anvendt som bundsikring i forskellige sammensætninger, og i alle tilfælde levede slaggegruset op til de samme høje standarder, som sand og grus normalt er garant for. Så snart de første lastbiler begynder at køre til og fra Lynetteholms Jordmodtageanlæg, vil man nøje monitorere vejstykket, så man kan se, om slaggegruset også under disse forudsætninger lever op til de høje forventninger.

På den baggrund er der udsigt til, at Vejdirektoratet kan anbefale slaggegrus til bærelag med endnu større trafikbelastning, hvilket udvider anvendelsesmulighederne af genbrugsmaterialet væsentligt.

- Vi vil i de kommende år udføre en række målinger af vejens bæreevne og overfladeegenskaber, så vi kan følge med i, hvordan denne specielle vejopbygning opfører sig, når den bliver udsat for store mængder tung trafik. På den måde kan vi styrke grundlaget for at sidestille de vejtekniske egenskaber for slaggegruset med det, vi kender fra naturmaterialer, og dermed forhåbentlig også åbne for fuldt ligestillede anvendelsesmuligheder siger chefkonsulent Finn Thøgersen, Vejdirektoratet.

Stor CO2-besparelse med slaggegrus

Udviklingsprojektet med brugen af slaggegrus i den nye adgangsvej er et vigtigt skridt på vejen mod at finde alternative materialer til opbygningen af nye veje, så man i fremtiden kan mindske brugen af knappe naturressourcer som sand og grus, men der er også CO2 at spare, hvis projektet bliver en succes.

Seniorspecialist hos Teknologisk Institut Ole Grann Andersson vurderer, at der er tale om en verdenspremiere, når det traditionelle asfaltbærelag erstattes af en ny, koldblandet asfalttype ved navn BSM, der er fremstillet på Afateks slaggegrus.

- Teknologisk Institut har beregnet, at hvis et traditionelt asfaltbærelag erstattes med BSM fremstillet af genbrugsasfalt, kan CO2-udledningen reduceres med mellem 51 og 74%. På Lynetteholm-vejen er BSM-laget fremstillet af Afateks slaggegrus, som i sig selv har et dokumenteret negativt CO2-aftryk, og derfor vil den samlede CO2-besparelse ved anvendelse af slaggegrus-baseret BSM være forholdsmæssigt større. Og eftersom den underliggende bundsikring og grusbærelag i dette tilfælde også er fremstillet af slaggegrus, vil vejopbygningens samlede CO2-belastning være markant lavere end normalt fortæller seniorspecialist Ole Grann Andersson, Teknologisk Institut.

Fra affaldsprodukt til byggemateriale