Lyt til artiklen:

Stor kloakrenovering betaler sig

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Der er ikke længere brug for et overløb i Vestergade i Skanderborg.

Det sker, efter området i en årrække har gennemgået en omfattende renovering af kloaknettet, og derfor har Skanderborg Forsyning sløjfet overløbsbygværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Skanderborg Forsyning i en pressemeddelelse.

- Når vi kan lukke et overløb af den størrelse i et tæt bebygget område som Skanderborg by, er det et udtryk for, at det lange, seje træk med at separere kommunens kloakker betaler sig, siger bestyrelsesmand, Martin Frausing Poulsen, i pressemeddelelsen.

Selve indgrebet, hvor Aarsleff og VAM strømpeforede spildevandsoverløbet, skete 1. november sidste år.

Overløbsbygværket i Vestergade var det største tilbageværende på ledningsnettet.

En milepæl

Siden 2006 har Skanderborg Forsyning været i gang med at separere kloakkerne omkring Vestergade i Skanderborg med det formål at undgå spildevand i overløbene til vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en stor milepæl i forsyningens arbejde med at klimasikre kloakkerne og dermed passe godt på det vandmiljø, som er så synligt og skaber så stor værdi for fritidslivet her i Skanderborg, siger forsyningens bestyrelsesformand.

I Låsby gør 50 ton gravemaskine plads til vandet fra oven

Se også:

I Låsby gør 50 ton gravemaskine plads til vandet fra oven

Hele området omkring Vestergade er nu kloaksepareret, og i stedet for overløbsfunktionen er der nu en spildevandsledning, som sender spildevandet fra området direkte til renseanlægget i et lukket rør.

Regnvandet bliver ledt til et bassin ved Sølund via eget rør. I tilfælde af at det regner så kraftigt, at bassinet ved Sølund ikke er nok, vil det gamle overløbsbygværk kun lede regnvand til en sø i området.

Betonrør uden cement sparer meget CO2

Se også:

Betonrør uden cement sparer meget CO2

Skanderborg Forsyning separerer også kloakkerne andre steder i kommunen, det gælder eksempelvis i Voerladegaard og i Stjær, og samlet set er 80 procent af ledningsnettet blevet renoveret.

Kloakseparering er en del af Skanderborg Kommunes samlede spildevandsplan.

rich-media-6
Samlet set er 80 procent af ledningsnettet blevet renoveret. Foto: Skanderborg Forsyning.