Lyt til artiklen:

Tunnelportalen til Tyskland toner frem

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Abonnementsartikel

De første betonstøbninger til tunnelportalen til Femern-forbindelsen er gået i gang.

- Det er lidt en milepæl for os.

Sådan lyder ordene fra Sine Maria Christensen, der er Construction Coordinator ved Femern A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Milepælen, som entreprenøren Femern Link Contractors (FLC) har nået, er, at man i denne uge gik i gang med de første støbninger til det, der i fremtiden bliver porten til Tyskland - nemlig tunnelportalen til Femern-forbindelsen.

- Det er her, bilerne og togene kommer til at køre, når tunnelen engang står færdig, siger Sine Maria Christensen.

rich-media-2
Sine Maria Christensen. Construction Coordinator ved Femern A/S. Foto: Tim Søgaard.

Hun fortæller, at den første beton kommer til at udgøre bundpladen til en pumpesump under sporene. En pumpesump er en form for underjordisk regnvandsbassin. Her opsamler man regnvand og eventuelle væsker fra tunnelen. Pumpesumpens bundplade består af to dele, og det er den første del, man har støbt denne uge. Til det bruger man 850 kubikmeter beton.

- Der kommer omkring 100 betonbiler forbi i løbet af dagen, som kommer ude fra vores egen fabrik. Derefter pumper vi betonen ned i formen, hvor der står omtrent 30 mand klar til at vibrere betonen på plads, siger hun.

Hurtig udvikling

Siden FLC overtog området, er der sket meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var nærmest bare et hul i jorden med den gamle havbund øverst, da de overtog det for omkring et års tid siden, og efterhånden har man så lavet den her enorme udgravning, hvor tunnelportalen skal etableres, siger Sine Maria Christensen.

Når de to bundplader til pumpesumpen er støbt, fortsætter man med at støbe en masse beton. Der skal blandt andet støbes en række segmenter, som er de klodser, tunnelen består af.

- Før vi kan begynde at koble de færdige tunnelelementer fra fabrikken på tunnelportalen, skal der konstrueres fem segmenter her på land. Når det er gjort, etablerer man et dige henover segmenterne, hvorefter man graver det eksisterende ydre dige væk. Så vil enden af det første segment være blottet og klar til at blive parret med de færdige tunnelelementer, fortæller Sine Maria Christensen.

Det forventes at ske i 2024.

rich-media-4
Foto: Tim Søgaard.