Lyt til artiklen:

Åbne grusgrave i Midtjylland og Vestsjælland

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Abonnementsartikel

CBS Wearparts inviterer sammen med JMM og Stemas i maj til to gange Åben Grusgrav med maskinfremvisning.

Asklev Sten og Grus lægger grusgrav til i Hampen sydvest for Silkeborg i den 12. og 13. maj, når blandt andet CBS Wearparts, JMM og Stemas inviterer til Åben Grusgrav med maskinfremvisning.

Alle er velkomne til at møde op og besigtige maskiner, grej og grusgrav, og der bliver masser af maskinel at kigge på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CBS medtager diesel-elektriske sorterings- og knusningsanlæg fra Maskin Mekano og SBM, Barfod stakketransportør og Allu sorteringsskovle.

Stærke maskiner fra Liebherr

JMM møder op med stærke maskiner fra Liebherr, blandt andet TA230 dumper, PR736 dozer samt læssemaskinen L586 Xpower.

rich-media-2
L586 læssemaskine fra Liebherr kan opleves ved Åben Grusgrav til maj. Pressefoto.

Hos Stemas er man i gang med at hente nye maskiner hjem, så interesserede kan glæde sig til at opleve Wacker Neuson modeller i form af den ny hjulgraver EW100, larvebåndgravemaskinerne ET65 og ET90 samt et par af producentens hjullæssere. Dertil noget komprimeringsgrej.

Leica, Engcon og NDI

Derudover kommer repræsentanter fra Leica og Engcom med henholdsvis geosystemer og tiltrotatorer, ligesom NDI medtager diverse dæk til det grove arbejde.

Og så har arrangørerne lovet at der naturligvis også bliver lidt til ganen i form af pølsevogn og fadølsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

14 dage senere, den 26. og 27. maj, gentages hele arrangementet på Vestsjælland hos NCC Nyrand i Svebølle øst for Kalundborg.