Lyt til artiklen:

10.000 dumpere fra norsk Doosan-fabrik

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Abonnementsartikel

Gennem 50 år er dumperne rullet ud fra fabrikken ved Molde på den norske vestkyst.

Efter 50 års produktion fejrer Elnesvågen-fabrikken uden for Molde i Norge, hvor Doosan producerer dumpere, at man i denne måned færdiggør maskine nummer 10.000 fra fabrikken.

Produktionen begyndte på fabrikken i 1972, da virksomheden hed Glamox. Siden da har mærket haft en række navne som Moxy, Brown Engineering og Moxy Engineering inden det i 2008 skiftede navn til Doosan. Det skete, da den sydkoreanske producent købte fabrikken og produktet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2021 købte Hyundai Heavy Industries Doosan-serien af entreprenørmaskiner, herunder ADT-linjen, og virksomhedens navn blev ændret til Hyundai Doosan Infracore. Og nu står endnu et navneskift for døren, da Doosan skifter navn til Develon. Navneskiftet bliver officielt i forbindelse med ConExpo-udstillingen i Las Vegas i slutningen af marts.

Doosan skifter navn til Develon

Se også:

Doosan skifter navn til Develon

Der er i øjeblikket 150 ansatte på fabrikken i Elnesvågen, men med både Doosan og Hyundai dumpere, der nu produceres på fabrikken, forventes arbejdsstyrken at udvides for at imødekomme en forventet 40 procents vækst i produktionen.

Doosan-serien omfatter to 6x6-modeller - DA30-7 og DA45-7 Stage V-kompatible maskiner. DA30-7 har en nyttelast på 28 ton, mens den for DA45-7 er 41 ton. Sortimentet blev udvidet ved Bauma 2022 med lanceringen af en ny 4x4 version af DA45-7 ADT, beregnet til at konkurrere med stive dumpere i 40-tons-klassen.

I den nye 4x4 ADT er den forreste lastbil- og førerhusenhed den samme som i den originale 6x6-model, med ændringer kun på den bagerste dumperenhed.

rich-media-3
Den nye DA45-7. Pressefoto.