Lyt til artiklen:

Endnu en erhvervsskole godkendt til forsyningsoperatøruddannelsen

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Fra august i år bliver det muligt at uddanne sig til forsyningsoperatør to steder i Danmark. Derudover udvider det ene sted kapaciteten for uddannelsen.

Der er stadig flere, som søger ind på forsyningsoperatøruddannelsen.

Derfor har erhvervsskolen ZBC i Slagelse nu fået mulighed for at udbyde uddannelsen med start i august i år for at imødekomme den voksende interesse for uddannelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Industriens Uddannelser i en pressemeddelelse.

Hidtil har uddannelsen til forsyningsoperatør alene været udbudt på erhvervsskolen Skive College, der ved de seneste to optag har fordoblet antallet af elever.

Central for grøn omstilling

Sidste år udvidede den jyske erhvervsskole kapaciteten med flere hold, større lærerstab og udbyggede deres faciliteter - og nu bliver uddannelsen også mere tilgængelig for de sjællandske elever og virksomheder.

En fyring under coronakrisen ledte Anja over i entreprenørfaget

Se også:

En fyring under coronakrisen ledte Anja over i entreprenørfaget

- Det er skønt, at vi nu har fået styrket kapaciteten på denne erhvervsuddannelse, som er så central for den grønne omstilling, siger chefkonsulent i DI og formand for Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning, Christine Bernt Henriksen og tilføjer:

- En række virksomheder har ønsket at få et udbud på Sjælland for at forbedre optaget til uddannelsen. Og det er meget positivt, at Skive College også udvider, så vi kan efterkomme behovet for flere faglærte til et erhverv, som er så centralt i den grønne omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejder med elnettet

Forsyningsoperatøren har kompetencer inden for højvoltdelen af elforsyningsnettet, som for eksempel kan være at sikre omdannelsen af strøm fra vindmøller til privat elforbrug.

Jord- og betonarbejde i forbindelse med tilslutning af havvindmøllepark begynder

Se også:

Jord- og betonarbejde i forbindelse med tilslutning af havvindmøllepark begynder

På erhvervsuddannelse til forsyningsoperatør lærer lærlingen at opbygge, vedligeholde og fremtidssikre elnettet. Det indebærer blandt andet montering af kabler og reparation af kabler eller transformatorstationer, hvis der opstår fejl.

Derudover lærer eleverne at arbejde med store el-kabler og med computerstyret overvågnings- og måleudstyr.

Uddannelsen varer typisk to år, hvor lærlingen skiftevis er på virksomheden og i skole. Under uddannelsen får lærlingen som minimum lærlingeløn, og der er tilskud til virksomhederne, når lærlingen er i skole, oplyser Industriens Uddannelser.