Lyt til artiklen:

Bundlinjen falder med over 100 millioner kroner hos MT Højgaard

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Abonnementsartikel

Omsætningen steg hos den danske entreprenørkæmpe, men underskud i ophørende aktiviteter samt goodwillnedskrivninger og utilfredsstillende resultater for selskabets internationale aktiviteter gav et markant fald på bundlinjen.

Man har haft endnu et travlt år hos MT Højgaard. Det viser tallene i entreprenørkoncernens nyligt udgivne regnskab, hvor man kan læse, at omsætningen steg med hele 24 procent til 8,7 milliarder kroner, mens ordreindgangen steg med 20 procent til 11,9 milliarder kroner. Koncernen har heller aldrig haft så mange medarbejdere ansat, som den har nu med 2774 ansatte.

På hjemmefronten gik det også godt for MT Højgaard Holding, lyder det fra virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De danske virksomheder havde høj vækst og god indtjening trods volatile materiale- og energipriser, høj inflation og stigende renter. MT Højgaard Danmark 10-doblede driftsresultatet, skriver MT Højgaard.

Samlet set steg driftsresultatet før særlige poster da også med 60 procent til 276 millioner kroner, hvilket var cirka 16 millioner mere end forventet.

Alligevel er der malurt i bægeret, for MT Højgaard Holdings resultat blev påvirket negativt af goodwillnedskrivninger med videre i Nordatlanten og underskud i ophørende aktiviteter for de to selskaber, som MT Højgaard henholdsvis har solgt og er i gang med at sælge fra, Ajos og Scandi Byg.

MT Højgaard Holding finder køber til Scandi Byg

Se også:

MT Højgaard Holding finder køber til Scandi Byg

Derudover skriver koncernen, at de internationale aktiviteter fik et utilfredsstillende resultat, og omstruktureringen fortsætter.

Resultatet for 2022 endte således på et plus på 12 millioner kroner, som er 106 millioner kroner færre end 2021. Årets resultat af ophørte aktiviteter står for et minus på 118 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er tilfredsstillende, at vi i et svært marked leverer det, vi har stillet i udsigt for 2022 og igen forbedrer driftsindtjeningen. Det viser, at vores bygge- og anlægsforretning er blevet mere robust. De danske virksomheder gør det godt og har momentum takket være satsningen på nære kundesamarbejder og partnerskaber. Modsat har vi udfordringer internationalt, og det er en hovedopgave at få de internationale aktiviteter på ret køl. Vi forventer, at koncernen fortsætter fremgangen i 2023, og målet med vores nye strategi er at sikre sund og stabil vækst og bedre lønsomhed frem til 2025, siger koncernchef Henrik Mielke i en kommentar til regnskabet.

Forventer fremgang i 2023

Til regnskabet skriver MT Højgaard Holding, at man forventer fortsat fremgang i 2023, selv om markedsvilkårene strammer til.

- Forventningerne understøttes af den høje ordrebeholdning, stærke partnerskaber og samarbejder samt en god eksponering mod vækstområder som anlæg, infrastruktur og grøn omstilling, lyder det.

Koncernen forventer, at omsætningen ventes at blive i niveauet 9,0-9,5 milliarder kroner svarende til en vækst på 4-10 procent. Driftsresultatet før særlige poster ventes at blive 300-325 millioner kroner, svarende til en fremgang på 9-18 procent.