Lyt til artiklen:

Aarsleff starter året ud med at øge omsætningen

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Abonnementsartikel

Den første delårsrapport fra Aarsleff viser, at koncernen har øget omsætningen sammenlignet med samme periode året før.

Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har behandlet og godkendt delårsrapporten for første kvartal af regnskabsåret 2022/23.

Regnskabet viser, at entreprenørkoncernen har fået en god start på regnskabsåret med en tilfredsstillende indtjening. Omsætningen steg med 27,9 procent sammenlignet med 1. kvartal året før til næsten 5,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet efter skat lander på 162 millioner kroner, hvilket er 38 millioner kroner mere end 1. kvartal året før.

I perioden har Aarsleff haft en ordreindgang på 4,2 milliarder kroner, og ordrebeholdningen lander dermed på 21,8 milliarder kroner.

Pengestrømme fra driften ligger på 34 millioner kroner, som er påvirket negativt med 301 millioner kroner fra en stigende arbejdskapital som følge af et højt aktivitetsniveau samt en ændring i projektporteføljen, skriver koncernen.

Alt i alt betyder regnskabet for det 1. kvartal, at koncernens forventninger til det samlede regnskabsår er uændrede. Man forventer fortsat en omsætningsvækst på 2-8 procent svarende til en omsætning på 18,5 - 19,5 milliarder kroner.

- Aarsleff-koncernen har fået en god start på regnskabsåret med en høj omsætning og en tilfredsstillende indtjening. Vi oplever, at vores kompetencer er efterspurgte, og interessen er specielt stor på projekter relateret til den grønne omstilling, hvor der er mange muligheder indenfor eksempelvis energi og fjernvarme, siger administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen i en kommentar.

Aarsleff-omsætning nåede nye højder

Se også:

Aarsleff-omsætning nåede nye højder