Lyt til artiklen:

Fin interesse for værkstedsbesøg

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Abonnementsartikel

Lørdag slog Zeppelin i Skejby porten op til blandt andet værksteder for at give et indblik mekanikernes dagligdag med Cat-maskiner.

Det var ikke et traditionelt sparke-dæk åbent hus, da Zeppelins afdeling i Skejby ved Aarhus lørdag mellem klokken 10 og 14 åbnede værkstederne for alle interesserede. Og det var der tilsyneladende også interesse for, da lokaliteterne var pænt besøgt gennem samtlige fire timer.

- Vi gør det for at vise lidt af, hvad vi laver. Og vi vil også gerne skabe lidt interesse, hvis nogle måske har lyst til at komme i lære, fortæller klargøringsmekaniker Morten Jørgensen til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Omkring 20 personer arbejder med klargøring og reparation hos Zeppelin i Skejby. Foto: Torben Jastram.

Han ledte to gange en guidet tur rundt i de forskellige haller og værksteder, hvor han fortalte om den spændende arbejdsplads.

- Her hos Zeppelin i Skejby er vi omkring 20 personer, hvoraf halvdelen er på klargøring og den anden halvdel på værkstedet, siger Morten Jørgensen.

Som det også er tilfældet for en række andre håndværksfag, så kan det ind imellem være svært at tiltrække den fornødne arbejdskraft, hvis man ikke arbejder løbende med rekrutteringen.

rich-media-3
Morten Jørgensen var to gange guide for en rundvisning hos Zeppelin. Foto: Torben Jastram.

Arrangementet skal derfor samtidig ses som en del af en rekrutteringskampagne, da Cat-importøren i lighed med de fleste andre importører nogle gangehar svært ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft.

Og noget tyder på, at Zeppelin ikke er et dårligt sted at uddanne sig, hvis man går med drømme om at blive entreprenørmaskinmekaniker. For under de seneste to udgaver af "DBL entreprenør" har vinderen været en lærling fra netop Zeppelin i Skejby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var på dagen desuden et par konkurrencer, ligesom arrangøren havde sørget for pølsevogn.

rich-media-5
Foto: Torben Jastram.