Lyt til artiklen:

Brøndby-nedrivning mod sidste fase

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

Midt i marts går Kingo i gang med nedrivningen af den sidste af i alt fem 16 etager høje boligblokke.

Nedrivningen af de fem højhuse i Brøndby Strand, som tog sin begyndelse i foråret 2021, nærmer sig så småt sin afslutning. Da Maskinteknik besøgte pladsen i slutningen af februar, var man nede ved anden etage på den fjerde af de fem blokke.

- Midt i marts begynder vi på nedrivningen af den sidste blok. Det betyder, at vi er helt færdige her på stedet til efteråret, fortæller entrepriseleder Henrik Bøttern Jensen fra Kingo, der varetager opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det handler om at adskille bygningerne så nænsomt som overhovedet muligt, og dermed undgå at knuse og sprede støv.

Entrepriseleder Henrik Bøttern Jensen, Kingo Karlsen

Deconstruction

Det særlige ved denne nedbrydningsopgave er, at det netop ikke er en klassisk nedbrydning.

- Nedbygning - eller det engelske deconstruction - er mere dækkende for den proces, vi foretager. Det handler om at adskille bygningerne så nænsomt som overhovedet muligt, og dermed undgå at knuse og sprede støv, siger han til Maskinteknik.

rich-media-3
Entrepriseleder Henrik Bøttern Jensen, Kingo Karlsen. Foto: Torben Jastram.

Den helt store synder er den giftige pcb, som er brugt i stor stil i fugerne under etableringen af de 16 etager høje bygninger. Og derfor tager Kingo som specialist på området helt særlige foranstaltninger i nedtagningsprocessen.

Først pakkes hele bygningen ind i stillads med armeret plastik, og indvendigt strippes der for alt inventar. Samtidig bores der huller i betonelementerne, som man kan løfte i under selve nedtagningen.

rich-media-4
De røde cirkler markerer, hvor Kingo har boret huller i elementerne, så de kan løftes ned. Foto: Torben Jastram.

Skråstivere og støtter

Derefter begynder Kingos folk oppefra at skille elementerne ad, så de efterfølgende kan løftes ned med den 65 meter høje tårnkran. Typisk tager det en uge at fjerne en etage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herunder en video, optaget af en kranfører fra Manflex, der løfter elementer ned fra en blok i Brøndby.

- Vi laver en hel del forberedende arbejde om fredagen, hvor vi skærer ringarmeringen over i dækket, og i det hele taget gør klar til nedtagning. Og vi bruger skråstivere og støtter - nærmest lige som ved opbygning, bare i modsat rækkefølge, fortæller Henrik Bøttern Jensen.

rich-media-7
Ringarmeringen i dækket skæres op. Foto: Torben Jastram.

En etage om ugen

Fra mandag til torsdag hejses alle etagens væg- og dækelementer ned et ad gangen, indtil etagen er væk. Og derefter starter det hele forfra i den næste underliggende etage, fortæller han.

Hver bygning består af cirka 6.000 tons betonelementer, så det bliver til en betragtelig mængde materiale, som efterfølgende afskibes til Holland, hvor den videre proces foregår.

25.000 tons giftig beton fra Brøndby får nyt liv i Holland

Se også:

25.000 tons giftig beton fra Brøndby får nyt liv i Holland

Opgaven med de fem blokke er den største totalentreprenøropgave inden for nedrivning af boligmasse i Danmark til dato.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Bøttern Jensens team svinger lidt i størrelse alt efter, hvilke opgaver der er i gang. Men i gennemsnit har 25 personer haft deres daglige gang på pladsen siden foråret 2021.

rich-media-10
Midt i marts går nedtagningen af den femte og sidste store boligblok i gang. Foto: Torben Jastram.