Lyt til artiklen:

Overenskomst på plads for byggeriet

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Abonnementsartikel

Efter vanskelige forhandlinger er der indgået aftale om ny overenskomst, hvor forbedringer især skal findes inden for løn, arbejdsmiljø og et løft af den udenlandske arbejdskraft.

Dansk Industri og 3F Byggegruppen er tirsdag blevet enige om nye overenskomster, der gælder for cirka 80.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F's område.

Aftalen er toårig og rækker frem til 1. marts 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er meget tilfreds med, at vi leverer mærkbare forbedringer af vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår på præcis de områder, som de har prioriteret højest, siger formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling.

Overenskomsten sikrer udenlandsk arbejdskraft et ekstraordinært boligtillæg på op til 25 kr. i timen i de første 4 måneder, man arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ikke herefter stiller passende bolig til rådighed, oppebærer den udenlandske kollega tillægget i op til 12 måneder.

Minimumssatserne stiger med 4,50 kr. i både 2023 og 2024, og prislisterne stiger med henholdsvis 4,0 pct. i 2023 og 3,9 pct. i 2024.

Arbejdsgiverne skal fremover betale 2 procentpoint mere i pensionsbidrag, mens lønmodtagernes bidrag reduceres tilsvarende og dermed udbetales som løn.

Fritvalg, som nu hedder "Særlig lønopsparing," stiger i perioden med 1,8 procentpoint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elever og lærlinge får gennem aftalen et generelt lønløft på 8 pct. i perioden - og samtidig forhøjes arbejdsgivernes indbetalinger for elever og lærlinge med 2 pct. til den særlige lønopsparing.
Der er pæne løft til løn under sygdom og tilskadekomst, samt til satserne for forældreorlov, barselsorlov mv.

Aftalerne skal godkendes af fagforbundenes medlemmer ved en afstemning senere i marts eller april.