Lyt til artiklen:

Teknikentreprenør outsourcer maskinparken

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Abonnementsartikel

Wicotec Kirkebjerg outsourcer sin nuværende maskinpark - et markant skridt på vejen mod at reducere CO2-udledningen betragteligt.

Fra udgangen af denne måned har den knap 1400 mand store teknikentreprenør og servicepartner Wicotec Kirkebjerg valgt at frasælge gravemaskiner, dumpere og lignende materiel fra koncernens efterhånden betydelige anlægsforretning: Fremover skal der i stedet lejes miljøvenligt eldrevet materiel i videst muligt omfang.

- I Wicotec Kirkebjerg arbejder vi konstant og målrettet for at drive en konkurrencedygtig forretning, hvor vi står stærkt på markedet, er attraktiv for kunder og samarbejdspartnere og ikke mindst tager ansvar for at drive den grønne omstilling. Derfor har vi valgt fremover at outsource alle større dieseldrevne entreprenørmaskiner, siger administrerende direktør i Wicotec Kirkebjerg Brian Ludvigsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiltaget er dermed et skridt på vejen mod en grøn maskinpark.

- Vi har i vores strategi frem mod 2025 en målsætning om at reducere vores CO2-udledning betragteligt. Med den konkrete løsning - som er udviklet i et partnerskab med GSV Materieludlejning - kan vi monitorere udledningen af CO2 og dermed vores miljøpåvirkning. Det er et vigtigt skridt på vejen til en stadig grønnere forretning og også noget, vi i stigende grad ser som et krav fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder, siger Brian Ludvigsen.

rich-media-2
Administrerende direktør i Wicotec Kirkebjerg Brian Ludvigsen. Pressefoto: Jesper Blæsild.

Generelt vil Wicotec Kirkebjerg få lettere ved at omstille forretningen i takt med, at samfund og marked trækker i en mere elektrificeret og grønnere retning.

- Med den konkrete løsning råder vi altid over den nyeste teknologi på markedet og har samtidig kun de maskiner, vi konkret har brug for. Det er til stor gavn for både miljøet og vores kunder, siger Brian Ludvigsen.