Lyt til artiklen:

DM Supply får meget mere plads til flere produkter

00:00
Hastighed: ???x
03:03

Abonnementsartikel

Nyt domicil og ny placering løfter DM Supply til nyt niveau.

Med et særdeles omfattende program i elementstøtter, understøtning og sikkerhedsmateriel har DM Supply brug for mere plads. Den udfordring er netop nu ved at blive løst, idet DM Supplys nye domicil i Galten nær Aarhus snart er færdigbygget. I april er flytningen fra Sdr. Onsild nær Hobro til den nye mere centrale placering i Danmark en realitet.

I Galten får DM Supply blandt andet væsentlig mere plads og bedre arbejdsforhold for alle medarbejdere, og effekten af en lang række yderligere fordele vil skabe grobund for øget fremgang i udlejningsvirksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores produkter og løsninger spiller en vigtig rolle for rigtig mange aktører i byggebranchen. For os er det afgørende, at vi hele tiden har de rigtige varer på hylderne og kan levere med kort varsel. Etableringen af vores nye domicil i Galten er en milepæl i virksomhedens historie og et meget vigtigt skridt i forhold til at styrke DM Supplys forretningsgrundlag, forklarer Pia Søgaard, direktør i DM Supply.

Opgradering kan mærkes

Opgjort i konkrete tal bliver de nuværende 450 kvadratmeter hal plus kontorfaciliteter til april skiftet ud med mere end 2.000 kvadratmeter maskin- og værkstedshaller plus kontorer. Selv grunden i Galten er også væsentligt større.

- Lige nu har vi i Sdr. Onsild 4.000 kvadratmeter asfalteret plads til håndtering og oplagring af materiel. Næsten alt er udlejet, og alligevel er vi udfordret på pladsen. I Galten får vi godt 14.000 kvadratmeter asfalteret plads, så det er en opgradering, der kan mærkes.

- Vi er ganske enkelt vokset ud af vores nuværende adresse. Bygningerne er ikke længere optimale til formålet, og vi har brug for mere plads. Især på grund af vores store elementstøtter. I Galten har vi fundet den nødvendige plads, og samtidig får vi en mere central placering i Danmark. Også i forhold til at servicere vores kunder på Fyn og Sjælland, siger Pia Søgaard.

De store elementstøtter, der er op til 15 meter lange, kræver plads. I Sdr. Onsild kan de ikke være i værkstedshallen, så derfor bliver de rengjort og klargjort til ny udlejning under åben himmel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremover vil medarbejderne kunne udføre arbejdet under bedre forhold.

- Volumen er en afgørende faktor i vores branche, og flytningen til Galten giver et løft til vores lagerkapacitet på alle områder. Vores kunder vil derfor opleve, at vi efter flytningen kan levere fra lager i endnu større omfang end tidligere, og vi vil også have plads til at tage nye produkter ind. Vi bliver endnu bedre til at servicere dem og bedre til at levere til deres behov. Vi vil hurtigere kunne eksekvere og på alle måder være mere effektive. Vi kommer også tættere på dem i deres arbejdsdag, hvilket er et stort ønske hos os, siger Pia Søgaard.

Med flytningen bliver DM Supply også nabo til sit søsterselskab CP ApS, og den tætte placering vil også kunne skabe synergieffekter mellem virksomhederne i form af optimerede ydelser og løsninger.

Udlejer åbner ny afdeling i Trekantområdet

Se også:

Udlejer åbner ny afdeling i Trekantområdet