Lyt til artiklen:

Colas skal udføre vedligeholdelse på M20 med særlig asfaltfeeder

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Abonnementsartikel

Colas skal udlægge nyt asfaltslidlag på M20 ved Borup. Der er tale om en af de lidt større vedligeholdelsesopgaver fra Vejdirektoratets første udbud i 2023.

Arbejdet på M20 ved Borup skal udføres mellem 17. april og 31. juni 2023, hvor Colas har to uger til at udføre arbejdet som natarbejde.

- Til udlægningen på M20 ved Borup skal to af vores store maskinhold bruge en særlig asfaltfeeder, som "fodrer" maskinerne med asfalt under udlægningen. Det gør arbejdet på de større asfaltarbejder hurtigere og mere effektivt, forklarer Ganj Majeed, der er salgs- og entrepriseleder hos Colas Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den cirka 7,9 kilometer lange strækning bliver belagt med omtrent 6400 tons af Vejdirektoratets særlige KVS-asfalt, som har en lavere rullemodstand og på den måde sikrer en brændstofbesparelse hos trafikanterne.

rich-media-2
Ganj Majeed og hans kolleger er glade for kontrakten og glæder sig til at komme i gang.[br]Foto: Colas.

- Colas skal styre de forskellige opgaver i forbindelse med asfaltarbejdet, som også omfatter fræsning og reparation af bærelaget, inden vi udlægger det nye slidlag, fortæller Ganj Majeed.

Colas skal desuden koordinere afmærknings- og afspærringsarbejderne.

Asfalten til projektet bliver produceret på Colas egen fabrik i Køge, som ligger tæt på motorvejen. Det minimerer transportlængden fra fabrik til projekt.