Lyt til artiklen:

JCB brintmotor fik ConExpo-premiere

00:00
Hastighed: ???x
04:04

Abonnementsartikel

Den engelske maskinproducents investering på 100 millioner pund er nu klar - de første 50 brintmotorer er produceret.

På ConExpo præsenterer JCB sin nyeste innovation i kampen for CO2-reduktion. Maskin- og motorproducenten benytter nemlig ConExpo i Las Vegas til en verdenspremiere på den nye brintforbrændingsmotor.

Maskinteknik fik dog allerede i februar et smugkig på den nye motor, som både i styrke og dimensioner passer til de fleste af JCBs entreprenørmaskiner som blandt andet rendegraver, hydradig og teleskoplæsser. Det skete under et besøg hos JCB Power Systems i England, hvor et team på 100 ingeniører siden 2020 har arbejdet ihærdigt på projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er stort set parat nu, og vi er som producenter klart foran infrastrukturen.

Engineering director Ryan Ballard, JCB Power Systems

Teknologien skal ud

Brintforbrændingsmotor nummer 50 er rullet ud af produktionslinjen på motorfabrikken i England, og dermed er producenten stor set klar til at opskalere produktionen.

- Vi har efterhånden lavet mange motorer nu, og vi laver de absolut afsluttende tests. Vi hos JCB er naturligvis meget interesserede i at få teknologien ud, så snart den er klar. Og vi er ved at være der, fortæller engineering director Ryan Ballard fra JCB Power Systems til Maskinteknik.

Simulering i testkammer

Det omfattende testprogram foregår blandt andet i særlige testkamre på fabrikken, hvor hvidkitlede ingeniører og andre eksperter nøje overvåger, hvordan motorerne opfører sig under forskellige forhold.

rich-media-3
- Vi hos JCB er naturligvis meget interesserede i at få teknologien ud, så snart den er klar, siger engineering director Ryan Ballard fra JCB Power Systems. Foto: Torben Jastram.

- I vores testkamre kan vi virkelig meget i forhold til påvirkninger med varme, fugt, tryk og så videre. Vi kan for eksempel simulere monsunregn, arktisk frost samt arbejde i høje bjerge eller dybe miner, fortæller Ryan Ballard.

Kolde og varme egne

Men testen foregår ikke kun i testkamrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal være 100 procent virkelighedstro, så derfor tager vi også motorer med til fjerne egne for at teste dem i naturlige omgivelser. For eksempel i polarluft i det nordlige Finland eller høj varme om sommeren i Sydspanien, siger han.

Hvornår maskiner med brintmotorer rent faktisk bliver et dagligdags syn på byggepladserne, er der en del usikkerhed omkring, for infrastrukturen skal på plads. Mange steder - også i Danmark - er der projekter i gang med brintproduktion af vedvarende energi. Men processen skal speedes op, hvis det skal være inden for de nærmeste år.

- Vi er stort set parat nu, og vi er som producenter klart foran infrastrukturen. Derfor må politikerne på banen, mener Ryan Ballard.

Også i Danmark glæder importøren sig til at vise kunderne fremtidens muligheder.

- Vi ser utrolig meget frem til at kunne tilbyde de nye brintmaskiner i Danmark, og vi er glade for som importør, at JCB går forrest i udviklingen af emissionsfri maskiner. Vi har i forvejen et bredt udvalg af elektriske maskiner, så vi ser frem til at udvide programmet med brint maskiner, siger Thomas Frederiksen Salgschef Vest, Reesink Construction

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egen tank-enhed

Motorerne er installeret i de første testmaskiner i form af rendegraver og teleskoplæsser. Og JCB har for nylig afsløret sin egenudviklede mobile tankenhed, som kan bringe brændstoffet rundt til maskinerne på byggepladsen. Enheden opbevarer brint ved et tryk på 700 bar, mens brændstoftanken har et tryk på blot 350 bar. Det betyder, at når slangen fra tank-enheden tilsluttes maskinens brændstoftank, sørger trykforskellen for at tankningen sker - og i løbet af få minutter er tankningen afsluttet og tankenheden kan fortsætte til næste maskine.

Tanenheden indeholder ifølge JCB brint nok til at fylde 16 rendegravere og kan transporteres enten på bagsiden af en modificeret Fastrac-traktor eller på en trailer.

rich-media-6
Tank-enheden er her monteret på en Fastrac-traktor. Foto: Torben Jastram.

- Vores ingeniørteam har gjort et fantastisk stykke arbejde for at udvikle en helt ny brintmotor. De er gået tilbage til de første grundprincipper for fuldstændigt at redesigne forbrændingsprocessen til at fungere for brint. Det er et rent, kulstoffri brændstof, der kan produceres af vedvarende energi. Brint tilbyder også en potentiel løsning på udfordringen batterier på større maskiner. Det giver mulighed for hurtig tankning og er en mobil brændstofløsning, fortæller JCB-formand Lord Bamford.