Lyt til artiklen:

Over 150 meter af kommende bro er på plads

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Abonnementsartikel

I sidste uge blev endnu en brodrager sejlet ud og hejst op på bropiller i Storstrømmen.

Brobyggerne kan nu sætte flueben ved, at brodrager nummer tre er blevet en fast del af den nye Storstrømsbro.

Brodrageren blev sejlet ud og hejst op på bropiller i Storstrømmen i sidste uge og blev placeret i forlængelse af den første brodrager på Den nye Storstrømsbro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er de første 150 meter af den kommende bro i vandet ud for Falster på plads. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Når den tredje brodrager er hejst op, bliver det første gang på projektet, at vi kan se to af de store brodagere sat i forlængelse af hinanden. Så har vi samlet set et stykke bro på mere end 150 meter over Storstrømmen, udtalte Vejdirektoratets projektchef, Niels Gottlieb, i forbindelse med hejseoperationen i sidste uge.

Mange brodragere tilbage

Brodragerne er de elementer, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen.

Bortset fra de to nordligste og de to sydligste brodragere nærmest land, bliver alle broelementer bygget på byggepladsen på Masnedø, inden brodragerne bliver sejlet ud i Storstrømmen og hejst op på den kommende bro.

Levering gik ikke som planlagt - gul kæmpe beskadiget

Se også:

Levering gik ikke som planlagt - gul kæmpe beskadiget

Hver af de præfabrikerede brodragere har en længde på 73 meter, en bredde på 24 meter og en vægt på cirka 4000 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første brodrager blev hejst på plads i december 2022, og i sidste måned blev en tilsvarende brodrager hejst op på bropiller tæt på kysten ved Masnedø.

Den seneste hejseoperation fandt sted 9. marts 2023. I alt kommer Den nye Storstrømsbro til at består af 44 brodragere.

rich-media-4
Efter forventningen er den kommende bro klar til biltrafikken i 2025. Foto: Vejdirektoratet.

Den nye bro i Storstrømmen skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø og bliver bygget af det italienske joint venture SBJV for den danske stat.

Broen får elektrificeret jernbane i to spor, anlagt til 200 kilometer i timen, og en tosporet landevej, anlagt til 80 kilometer i timen. Derudover får broen en gang- og en cykelsti.

Elementfabrik på Masnedø spytter de første 73 meter lange brodragere ud

Se også:

Elementfabrik på Masnedø spytter de første 73 meter lange brodragere ud

Efter forventningen er den kommende bro klar til biltrafikken i 2025, og to år efter er broen klar til de første elektriske tog, oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye Storstrømsbro bliver fire kilometer lang og bliver dermed landets tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Den samlede pris for projektet med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er cirka 4,1 milliarder kroner.