Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
På lerskrænten blev hjullæsseren skiftet ud med en dumper på bælter
Abonnementsartikel
VG Entreprenørs maskinførere har flyttet tonsvis af sten ned til en populær strand på Sydsjælland for at sikre stedet for fremtiden.
Klinteparken på Ore Strand nær Vordingborg har i det sidste år skiftet udtryk flere gange og i mere markant grad, end naturen alene kan tage æren for.
Det var 2022's vinterstorme Malik og Nora, der i sidste ende gav Klinteparkens nu forhenværende kystsikring dødsstødet.
- Vi var begyndt at få nogle erosionsskår, hvor vi kunne se, at nu taber vi terræn. Vi mistede dele af bakken, som vi ikke har lyst til, fortæller natur- og vandløbsmedarbejder i Vordingborg Kommune Mads Brinck Lillelund til Maskinteknik.
Derfor besluttede kommunen at fjerne højvandsmuren af beton fra 1960'erne i marts sidste år, hvilket betød at stedet for første gang siden da stod uden værn mod Smålandsfarvandets kræfter.
Det gjorde det frem til november 2022.
Herfra gik arbejdet i at sikre Klinteparken for fremtiden i gang - en opgave som indebar etablering af hård kystbeskyttelse i form af et skråningsanlæg. Det stod VG Entreprenør for at udføre.
Geotekstil-dugen gør forskellen
Hård kystbeskyttelse bliver typisk brugt for at sikre huse eller en havn.
- Men her er det den rekreative værdi, vi har ønsket at bevare. Det er et prioriteret sted i kommunen. Derfor har vi brugt så mange penge på at lave sådan et anlæg, fortæller Mads Brinck Lillelund fra Vordingborg Kommune.
Projektet har kostet over en million kroner og består af en såkaldt geotekstil-dug nederst, så 600 kubikmeter filtersten, som holder dugen på plads, og til sidst 900 kubikmeter dæksten, som er de synlige sten i skråningsanlægget.
- Det er sådan set geotekstil-dugen, der gør hele forskellen, når bølgerne slår ind og trækker sig tilbage. Dugen forhindrer nemlig bølgen i at suge store mængder materiale ud af skråningen, fortæller natur- og vandløbsmedarbejderen.
Hver af de synlige dæksten har en diameter på mellem 70 og 150 centimeter og vejer mellem et halvt og halvandet ton. Deres formål er at slå bølgerne i stykker, hvilket en højvandsmur ikke gør.
- Ulempen ved en højvandmur er, at bølgerne bliver slået tilbage med stort set samme kraft, som når de rammer. Så får man faktisk mere erosion, forklarer Mads Brinck Lillelund.
Men de tonstunge sten og underlaget under hjullæsseren sammen med vejret gjorde, at det var nødvendigt for projektets to maskinførere at skifte den ene maskine ud med en anden undervejs.
Overskudsjord blev i området
Det viste sig nemlig, at stranden - på nær et omkring ti centimeter tykt lag sand - mest af alt består af ler.
- Når du fylder sådan en hjullæsser med sten ude i frontskovlen, så bliver den næsetung og trykker hårdt, og vådt ler bliver plastisk, når man kører med så tungt materiel. Så det blev en dumper på bælter, da den er mere skånsom mod den bløde undergrund, fortæller han.
I forbindelse med udgravningen til skråningsanlægget, som stod færdigt i slutningen af januar, endte der også med at være et stort jordoverskud.
Det blev kørt 500 meter længere ned ad kysten og bygget ind i et erosionsskår. Dermed blev skåret lappet med jord fra området.
- På den måde vil vi gerne have, at kystlinjen er så autentisk som mulig, forklarer natur- og vandløbsmedarbejderen.
Men da stranden ikke er ét stort skråningsanlæg, kommer bølgerne til at spise af kysten fra tid til anden. Derfor indeholder projektet også mulighed for at sandfodre i det omfang, det er nødvendigt, slutter Mads Brinck Lillelund.
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin