Lyt til artiklen:

Små maskiner med stor udrustning til MT Højgaard

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Abonnementsartikel

Entreprenøren køber Wacker Neuson-gravemaskiner og -minilæssere med "alt det sjove", der øger effektiviteten.

En effektiv gravemaskine, om den nu bevæger sig på larvebånd eller hjul, skal udrustes med alt "det sjove", der sikrer den optimale effektivitet i det daglige arbejde. 3D-maskinstyring og rotortilt er selvfølgeligheder, mener entreprenørkoncernen MT Højgaards materielchef, Jørn Koopmann Johansen. Også selv om gravemaskinen blot er en 7,5 tons hjulgraver.

Grejet skal være i orden. Derfor sidder materielchefen ikke og fedter med femørerne, når han køber nye maskiner. Således heller ikke, da han afleverede en ordre til Stemas A/S på tre Wacker Neuson-gravemaskiner og to Wacker Neuson-hjullæssemaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke standard

Derfor skulle der mere til hos Stemas, end blot at plukke nogle standard-maskiner ned af hylderne.

- Vi har købt to Wacker Neuson 5,1 tons WL 52 hjullæssere, to Wacker Neuson 7,5 tons EW 65 hjulgravemaskiner og en 9,5 tons Wacker Neuson ET 90 gravemaskinen på bånd. Gravemaskinerne på hjul har hver fået en påhængsvogn til værktøj, jord, autoværn, eller hvad vi nu har behov for at fragte med rundt. Og så er der godt med belysning på dem. Alle tre gravemaskiner er desuden udrustet med 3D-maskinstyring fra Leica og tiltrotatorer fra Rototilt, fortæller materielchefen.

Til minilæsserne har Stemas leveret fejekoste med vandtanke, pallegafler og naturligvis skovle.

Samlet pakke

- Vi vil gerne købe en samlet pakke hos et samme firma, og så vil vi gerne have service med i pakken. Det får vi hos Stemas, og samtidig har vi gode erfaringer med maskinmærket Wacker Neuson. Vi har blandt andet en ni-tons Wacker Neuson-gravemaskine med en rigtig lækker glidende hydraulik. Derfor har vi købt både nye gravere og minilæssere uden betænkelighed, siger Jørn Koopmann Johansen.

Det nye Wacker Neuson-materiel sættes ind på lidt forskellige opgaver. MT Højgaard har lidt forskellige i ordrebogen, som kan tilgodeses med nyt grej. Dels en større fjernvarmeopgave i Gladsaxe, dels et job på Nordhavnstunnellen, og dels i forbindelse med bygning af et nyt DSB-værksted i Næstved.