Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
DI Byggeri opretter "Dansk Materielforening"
Abonnementsartikel
Dansk Materielforening er nu en realitet. Foreningen så dagens lys på den stiftende generalforsamling, som blev afholdt den 19. april i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Dansk Materielforening er en del af branchefællesskabet DI Byggeri og henvender sig til udlejere, leverandører og store brugere af materiel i byggeriet.
Administrerende direktør for GSV Dan O. Vorsholt er blandt initiativtagerne til foreningen. Han er også blevet valgt som formand for Dansk Materielforening på det konstituerende bestyrelsesmøde, som blev afholdt i umiddelbar forlængelse af den stiftende generalforsamling i går.
- En af byggeriets største udfordringer i den grønne omstilling, er at gøre byggepladserne fossil- og emissionsfrie. Udover digitalisering, er samarbejdet mellem byggeriets aktører nøglen for at nå godt i mål med den grønne omstilling. Det er derfor, at vi har valgt at placere Dansk Materiel forening i DI Byggeri, siger Dan Vorsholt, formand i Dansk Materielforning.
Bestyrelsen for den nystiftede forening tæller:
- Formand, Dan Vorsholdt, adm. direktør i GSV Materieludlejning A/S
- Næstformand, Carsten Lausen Hoeck, adm. direktør i Loxam
- Morten Høberg Sonasson, Hoffmann A/S
- Renè C. Olsen, City Lift A/S
- Lasse Wittrup Ludvigsen, Zeppelin Danmark A/S
- Andrè Bakke, O.B. Wiik Danmark A/S
- Erik Høi, G. Tscherning A/S
Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, glæder sig over, at væsentlige materielvirksomheder sammen ser fordelen ved, at DI Byggeri skal være rammen for den nye forening. Han ser det som en god, naturlig beslutning. Særligt set i lyset af, at store dele af den værdikæde, som materielvirksomhederne samarbejder med, er eksisterende medlemmer i DI Byggeri.
Bestyrelsen for Dansk Materielforening har allerede iført sig arbejdstøjet og er gået i gang med at styrke foreningens medlemsgrundlag, sikre prioritering af og aktiv deltagelse i det politiske arbejde i DI Byggeri samt udvikle nye attraktive tilbud til foreningens medlemmer.
Utilfredshed ledte til opdeling
Stiftelsen af Dansk Materielforening under DI Byggeri kommer et lille års tid efter, at omtrent 50 virksomheder, som er medlem af Materielsektionen, valgte at flytte sit sekretariat fra DI Byggeri til Dansk Erhverv på grund af utilfredshed over samarbejdet med DI.
GSV og Loxam valgte dog at blive i DI Byggeri, og sidder altså nu for bordenden i bestyrelsen i det nye Dansk Materielforening.