sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Det kære køretøj koster penge

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Abonnementsartikel

Uanset om du er almindelig privat bilejer, landmand med behov for store landbrugsmaskiner eller vognmand med egen lastbil og dobbeltdækker turistbus, så er der en hel del udgifter forbundet med brug og ejerskab af et køretøj

Anskaffelsesprisen er typisk den største udgiftspost, men alle de efterfølgende løbende udgifter i form af grøn ejerafgift, brændstof, reparationer og vedligehold kan også blive til en del penge med tiden.

Men kan du rent faktisk undvære det kære køretøj? Ja, sagtens vil nogle sikkert sige. Især i de større byer med gode offentlige transportmuligheder kan du måske nøjes med din cykel og et klippekort til bussen og/eller toget. Desværre er den offentlige transport blevet indskrænket gennem årene mange steder i Danmark, hvilket gør det svært for en meget stor del af danskerne at undvære en bil.

At være miljøbevidst er måske ikke så tosset

En personbil, varevogn, lastbil og så videre belaster vores klima og miljø, både gennem ressourceforbruget ved produktionen og ved den efterfølgende drift. Det kan diskuteres hvor vidt de populære elbiler er miljøvenlige nok, da de nødvendige batterier ikke er så "grønne" med hensyn til fremstilling og bortskaffelse, som det kunne være ønsket. Men hvis du vælger et eldrevet køretøj, så undgår du i det mindste at udlede forurening fra en benzin- eller dieselmotor. Desuden har en stor del af bilindustrien fokus på elbiler, hvilket betyder hurtig udvikling og forbedring af de forskellige modeller. Så med en ny elbil, får du typisk også en moderne bil med tidssvarende teknik.

Hvad med en brintbil?

I medierne skrives der ofte meget om de eldrevne køretøjer, og et bilmærke som Tesla har du sikkert hørt om mange gange før. Men faktisk så har producenterne endnu ikke opgivet brint som en af fremtidens grønne brændstoffer. Den klare fordel ved en brintbil er, at der ikke udledes CO2 til atmosfæren, når den kører. I stedet omdannes den anvendte brint til vand og varme. Desuden kan en brintbil tankes hurtigere end en elbil, og en tankfuld brint giver typisk en længere rækkevidde i forhold til en "tankfuld" elektricitet. Så lidt længere ude i fremtiden vil du måske komme til at høre meget mere om brint som drivmiddel.

Valget er dit

Heldigvis kan du selv vælge den form for firhjulede eller tohjulede, som du foretrækker og som kan dække dit kørselsbehov. Du skal bare være glad for at valgmulighederne er så gode, som de jo er.