Lyt til artiklen:

Spor bliver spærret forud for kritisk vedligeholdelsesarbejde

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Abonnementsartikel

Arbejdet med at gøre den travle hovedstrækning klar til fremtidens eltog er i fuld gang.

I forbindelse med elektrificeringen af den danske jernbane bliver en række broer mellem Fredericia og Aarhus i disse år bygget om for at gøre plads til kørestrøm.

Det betyder, at Banedanmark er nødt til at spærre sporet mellem Vejle og Skanderborg i perioden mellem 1. maj og 8. maj, hvor der også vil blive udført en række kritiske vedligeholdelsesarbejder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Af sikkerhedsmæssige hensyn bliver togdriften derfor indstillet midlertidigt på strækningen, lyder det.

Nedrivning af bro

En af de broer, Banedanmark skal arbejde på, er vejbroen ved Østerbrogade i Vejle.

I første omgang bliver den østlige del af broen revet ned, og derefter følger etableringen af betonpæle en ny og højere bro. Længere nordpå ved Silkeborgvej i Horsens bliver der også arbejdet videre på en ny bro, oplyser Banedanmark.

22 broer og tunneler renoveres i år

Se også:

22 broer og tunneler renoveres i år

- Vi ved, at hovestrækningen er vigtig for mange pendlere, og vores arbejde derfor kan komme til at forstyrre. Vi forsøger derfor så vidt muligt at samle spærringerne i sporet, så det generer de rejsende så lidt som muligt, fortæller anlægschef Jørn H. Jacobsen i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har heldigvis været muligt i denne omgang at finde en løsning, hvor vi arbejder mange steder i sporet samtidigt, fortæller anlægs-chefen.

Det bliver udført forud for eltogene

Inden de nye eltog kan komme ud at køre, er der en række arbejder, som først skal udføres, oplyser Banedanmark.

I disse år skal der i alt ske en ombygning af 34 broer på den 104 kilometer lange strækning mellem Fredericia og Aarhus for at køre plads til det kommende kørestrømsanlæg.

Aarsleff Rails kørestrømstog er det eneste af sin slags i Europa

Se også:

Aarsleff Rails kørestrømstog er det eneste af sin slags i Europa

En del af det arbejde er, at den eksisterende bro på Østerbrogade i Vejle bliver revet ned og erstattet med en ny bro.

I den forbindelse bliver den nye bro etableret samme sted som den eksisterende bro. Den nye bro bliver bredere end den nuværende og giver på sigt mulighed for at udvide fra til til fire vejbaner, oplyser Banedanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved Silkeborgvej i Horsens er broen allerede blevet hævet, hvor der nu bliver udført spornære opfølgningsarbejder og plantelagte forstærkninger af fundamentet.