Omkring 1.100 kilometer diger strækker sig langs landets kyster.

Kystdirektoratet kender styrken af de cirka 200 kilometer diger, der ligger i Vadehavet og på Lolland og Falster.

Men der er mange diger i Danmark, hvor konstruktionen og styrken ikke er lige så godt beskrevet. Det gælder blandt andet diger rundt om fjordene og ved byer som Randers, Holbæk og Vordingborg. Det skriver Kystdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Mange diger er bygget for 50 til 80 år siden. Den viden, vi har om deres konstruktion, er i mange tilfælde utilstrækkelig, fortæller vicedirektør i Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Anne Elizabeth Kamstrup, i pressemeddelelsen.

Se også:

På lerskrænten blev hjullæsseren skiftet ud med en dumper på bælter

- Derfor har vi nu med finansloven fået midler til at få tjekket deres holdbarhed. Alle borgere skal kunne føle sig trygge og ikke spekulere på, om diget man holder, når der er varsel om stormflod i vejrudsigten, siger hun.

Derfor skal Kystdirektoratet, med 42 millioner kroner fra finansloven, undersøge de gamle diger.

Voldsommere vejr i fremtiden

Kystdirektoratet vurderer, at der er cirka 900 kilometer diger i Danmark, hvor der ikke er kendskab eller kun delvist kendskab til konstruktionen og styrken.

Før i tiden blev digerne typisk udført af de lokale landmænd af de materialer, landmændene lige havde for hånden.

Digerne har holdt fint i fortidens vejr og klima. Men de kan blive sat på en hård prøve i en fremtid med voldsommere vejr, der kommer på grund af klimaforandringer, gør Kystdirektoratet opmærksom på.

Forebyggelse og varsling

De 42 millioner kroner er del af en samlet bevilling på 189,6 millioner kroner til forebyggelse og varsling af oversvømmelse.

Kystdirektoratet skal i første omgang afdække styrken af de 240 kilometer diger, der er mindst viden om, og som samtidig beskytter de største samfundsværdier, lyder det.

Se også:

Aarsleff påbegynder kystsikring af 500 boliger

Der skal blandt andet fysiske prøver til for at kortlægge digernes opbygning og det jordmateriale, som er brugt til at bygge dem.

Samtidig skal Kystdirektoratet udvikle en model, der kan forudsige oversvømmelsernes udbredelse ved digebrud.

Se også:

Jakobsen & Blindkilde pakker Rømø godt ind

Dette vil kunne understøtte for eksempel Beredskabet, når de skal evakuere borgere fra potentielt oversvømmede områder. Samtidig kan DMI bruge den i deres varsling af oversvømmelser.

Kystdirektoratet regner med, at de fysiske undersøgelser af digerne og de indsamlede data i fremtiden vil være nyttig viden for dige-lagene, som ejer digerne, så vedligeholdelse kan blive tilrettelagt bedst muligt.