Lyt til artiklen:

Ny GPS-antenne til gravemaskiner

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Abonnementsartikel

Sitech Danmark kalder til temadag i Horsens med flere nyheder. En af dem er Trimbles nye antenne, der sikrer dækning mellem byens høje bygninger.

Posen er blevet rystet for gode idéer, når Sitech Danmark har scenen klar anden torsdag i maj på firmaadressen i Horsens til temadag.

Det skriver Sitech Danmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil prøve noget nyt i år og har sat et par emner på agendaen, som har bred interesse blandt vores kunder, siger administrerende direktør Bent Laursen fra Sitech Danmark i pressemeddelelsen.

Oplæg om LER og KS

Emnerne er LER, ledningsejerregister, og KS, kvalitetssikring, som et par chefkonsulenter fra DM&E, vil holde et lille foredrag om. DM&E er brancheforening for Danske Maskinstationer og Entreprenører.

- For såvel LER som KS gælder, at der er et direkte link til vores GPS-baserede maskinstyringssystemer, så udover datahåndtering, opmåling og digitalisering skal vi naturligvis også snakke om nyheder fra Trimble, siger direktør Bent Laursen.

I den forbindelse møder flere af Sitech Danmarks udenlandske kollegaer fra Trimble op, og derudover vil dronefly også være på programmet, lyder det.

Antenne til gravemaskiner og dozere

Den ene Trimble-nyhed omfatter en spritny GNSSS-antenne MS976 til gravemaskiner og den lidt større model MS996 til dozere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trimble GNSS-antennen er konstrueret med chip og algoritmer og kan som noget nyt fås i farven sort, hvor den tidligere altid har været gul. Resten af den tekniske forklaring er en amerikansk forretningshemmelighed, lyder det.

- Hidtil har det inde i byerne været nødvendigt, at en landmåler skulle opsætte en totalstation for at sikre signalet til gravemaskinen. Det slipper maskinføreren fremover for med den nye MS976, fortæller direktør Bent Laursen.

Direkte fra rover og maskine

En anden nyhed fra Trimble er en Siteworks hybridløsning, der er anvendelig til både maskinstyring og landmåling. Løsningen er et flytbart system til brug til en roverløsning og til gravemaskiner op til otte ton.

Teknisk salgssupporter hos Sitech Danmark, Jonas Handberg, forklarer, at det drejer sig om en tilt-antenne, R780, der sikrer, at maskinføreren kan arbejde med fuld 3D-maskinstyring uden at skulle købe den store Earthworks-pakke.

Systemerne er kompatible med Trimble WorksManager, som er den sky-baserede informationsplatform, der forbinder kontor og byggeplads, og som er integrerbar med kontorprogrammet TBC, Trimble Business Center.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med TBC kan kunden importere data direkte fra rover og maskine og generere relevante rapporter, lyder det.

- Førhen var der nogle ekstra arbejdsgange, der skulle laves, inden man kunne få i gang med at lave selve rapporten. Det var både omstændeligt og tidskrævende, siger teknisk salgssupporter Jonas Handberg.

Sitech viser semi- og autonom maskinstyring frem på Bauma

Se også:

Sitech viser semi- og autonom maskinstyring frem på Bauma

- Med den nye TBC-løsning sparer kunden arbejdsgange og tid, og tid er lig med penge, siger han.

Foruden software vil der på temadagen også være temaområder med jordbunker og gravemaskiner, lover Sitech Danmark.

Temadagen finder sted 11. maj fra klokken 10.00 til 15.00.