Lyt til artiklen:

Fuldt broeftersyn udført for første gang kun ved hjælp af droner

00:00
Hastighed: ???x
03:23

Abonnementsartikel

I fremtiden vil droner være et normalt syn langs broer i Danmark, og det har en lang række fordele, lyder det fra Vejdirektoratet.

I de seneste år har Vejdirektoratet og rådgivervirksomheden Cowi eksperimenteret med at bruge droner. Dog kun til mindre opgaver og med det formål at teste, hvad dronerne egentlig kan bidrage med.

Testene er gået så godt, at dronerne nu for første gang bliver brugt til at udføre en fuld broinspektion. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I disse uger er det arbejde i gang på Mønbroen og Farøbroerne i den sydlige del af Sjælland.

Tilfredse med resultatet

Normalt foregår et eftersyn af en bro ved, at en ingeniør står på en lift og tager billeder af konstruktionen og undersøger den med sit værktøj. Nogle gange sker dette endda hængende fra et reb, oplyser Vejdirektoratet. Det er besværligt og til gene for trafikken, lyder det.

- Testflyvningerne er gået virkelig godt, og vi er meget tilfredse med resultatet. Vi kan jo se, at vi med dronerne uden problemer spotter de samme skader, som hvis vi havde en fagekspert til at klatre rundt på konstruktionen, fortæller afdelingsleder hos Vejdirektoratet Lene Højris Jensen i pressemeddelelsen.

22 broer og tunneler renoveres i år

Se også:

22 broer og tunneler renoveres i år

- Dronerne giver os nogle fordele, fordi de giver os mulighed for at inspicere dele af broen, hvor det ellers ikke ville være muligt at komme til - helt uden at vi behøver at genere trafikken på broen, siger afdelingslederen.

Konstruktionen i 3D

Dronerne bliver styret af dronepiloter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deres opgave er at tage en masse fotos af broen i høj opløsning og såkaldt termografiske billeder, der afslører "skjulte" defekter, som er usynlige for det blotte øje - for eksempel delamineret beton, stenreder og vandgennemsivninger.

Spor bliver spærret forud for kritisk vedligeholdelsesarbejde

Se også:

Spor bliver spærret forud for kritisk vedligeholdelsesarbejde

Det indsamlede materiale bliver derefter brugt til at lave en 3D-model af konstruktionen, som er særdeles nyttig i det endelige arbejde med at udbedre skaderne, lyder det fra Vejdirektoratet.

Den fotorealistiske 3D-model er tilgængelig via internettet og bliver anvendt som samarbejdsværktøj for Vejdirektoratet, rådgivere og entreprenører.

Komplet og detaljeret overblik

Metoden med at bruge dronepiloter til at udføre broinspektioner og efterfølgende lave et komplet datasæt over de fundne skader er udviklet af Cowi og går under navnet Virtuel Inspektion.

Det er også Cowi, der i samarbejde med WeFly udfører droneinspektionerne på vegne af Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejdirektoratet har offentliggjort udbudsmaterialet for snerydning

Se også:

Vejdirektoratet har offentliggjort udbudsmaterialet for snerydning

- De data, vi kan indsamle med dronerne, giver et mere komplet og detaljeret overblik over broens tilstand sammenlignet med, hvad vi kan opnå ved manuel inspektion, siger Vice President hos Cowi Lars Fuhr Pedersen i pressemeddelelsen.

- Når dataene sættes sammen til en 3D-model, kan vi klassificere de forskellige typer af nedbrydning og dermed beslutte præcis, hvornår de forskellige skader udbedres, så de bliver tilset, mens de endnu er lette og billige at håndtere, siger han.

Flere broer i vente

Vejdirektoratet forventer, at brugen af droner vil spare tid og penge på arbejdet med at udføre broinspektioner.

Vejdirektoratet byder flere partnere op

Se også:

Vejdirektoratet byder flere partnere op

En anden fordel ved de manuelt styrede droner og Virtuel Inspektion er, at det er mindre til gene for trafikken, da det ikke længere vil være nødvendigt at have afspærringer, mens en bro bliver undersøgt for skader og slitage.

Det er planen, at Vejdirektoratet på sigt vil bruge droner til eftersyn af omkring 70 store broer og en række mindre broer på tværs af Danmark, lyder det.