Lyt til artiklen:

175 år med Wacker Neuson

00:00
Hastighed: ???x
03:39

Abonnementsartikel

Wacker Neuson er i dag en af de store producenter af maskiner og grej til sektoren i det meste af verden, og den danske importør er begejstret.

Wacker Neusons fundament blev lagt i 1848, da Johann Christian Wacker etablerede et smedjeværksted i Dresden. Gennem de nu 175 år har virksomheden konstant udviklet sig, og har adskillige gange været med til at udvikle banebrydende maskiner til byggepladserne.

For eksempel i 1930 hvor Herman Wacker introducerede en banebrydende opfindelse i form af den første elektriske stamper. Stamperne anvendes også i dag til jordkomprimering. Derefter fulgte bl.a. stavvibratoren til betonkomprimering, der erobrede markedet i 1934, eller den første reversible vibrationsplade, der var en milepæl inden for jordkomprimering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Pressefoto.

Inden for kompakte maskiner har Wacker Neuson igen og igen stået for udvikling af nye maskiner, blandt andet VDS (Vertical Digging System) til kompakte gravemaskiner, der siden 1988 har gjort arbejdet mere effektivt, hurtigere og mere behageligt for operatøren. Systemet vipper overvognen op, muliggør præcis vertikal gravning, selv på ujævne underlag, ved fortovskanter og på skråninger.

Siden 2005 har Wacker Neuson også haft hjullæssere med knækled, og senere også kompakte teleskoplæssere, i sit sortiment.

For fire år siden kom den første Dual View-dumper. Med hjuldumperens sæde- og betjeningskonsol, der kan drejes 180 grader har operatøren altid et godt overblik, hvilket giver større sikkerhed og fleksibilitet på byggepladsen, og dermed minimeres farerne.

Zero emission

Med introduktionen af zero emission-serien gik Wacker Neuson i 2014 nye veje. De første elektrisk drevne maskiner og apparater var to batteridrevne stampere og den batteridrevne elektriske hjullæsser WL20e.

Sortimentet er siden blevet udvidet løbende og omfatter nu også elektriske vibrationsplader, gravemaskiner, hjul- og bånddumpere og snart også en E-teleskoplæsser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således er det allerede i dag muligt at drive en almindelig byggeplads i den indre by uden direkte udstødningsemissioner og ekstremt støjsvagt. For Wacker Neuson handler det om at dække hele zero emission-økosystemet fra opladningsinfrastruktur over tjenester, finansieringstilbud og forskellige anvendelsesmodeller til en livscyklusvurdering af batteriet. For eksempel med Charging Box, som er en powerbank til byggepladsen, en mobil enhed baseret på genopladelige lithium-ion-batterie, derr giver mulighed for en kontinuerlig energiforsyning, når der ikke er strømtilslutning på byggepladsen.

Begejstret importør

I Danmark har Stemas siden nytår 2021 været importør af maskiner og udstyr fra Wacker Neuson. Og selvom Stemas allerede inden da var en succes, så har den nye import fået væksten yderligere i vejret.

- Det har virkelig været en succeshistorie. Men det krævede også en stor omstilling, for Wacker Neusons program er så omfattende, at vi med det samme besluttede os for, at der ikke var plads til andre mærker hos Stemas - bortset fra Himoinsa generatorer og lystårne. Wacker Neuson har jo stort set alt på programmet, også light-materiel, fortæller Stemas-direktør Robert Kjærgaard til Maskinteknik.

rich-media-4
Efter at Stemas fik importen af Wacker Neuson er væksten gået kraftigt i vejret, fortæller Stemas-direktør Robert Kjærgaard. Pressefoto.

Han tilføjer, at succesen til tider næsten har taget pusten fra Stemas, for det har krævet ekstra personale og nye lokationer for at tilfredsstille efterspørgslen.

- Siden vi fik Wacker Neuson, har vi ansat 20 medarbejdere og åbnet ny afdeling. Og vi leder endda stadig efter nye lokationer, for nogle af de eksisterende er blevet for små. Men det er et luksusproblem, vi er meget begejstrede for samarbejdet med tyskerne, siger han.