Lyt til artiklen:

Brorenovering slår fejl: Nye elementer kan ikke tåle forårssol

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Abonnementsartikel

Renoveringen af Kronprins Frederiks Bro har ikke haft det forventede resultat.

Da man igangsatte en seks uger lang renovering af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund tidligere på foråret, var det nok ikke med det formål at forværre broens tilstand.

Ikke desto mindre er det det, der er sket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver TV2 Kosmopol.

Lige nu er der nemlig store problemer med klapbroens åbne- og lukkefunktion. Det er på trods af, at der i forbindelse med renoveringen er blevet installeret splinternye elementer.

Renovering af mere end 87 år gammel klapbro går i gang til foråret

Se også:

Renovering af mere end 87 år gammel klapbro går i gang til foråret

- Fordi oversiden af broen bliver solbeskinnet, og undersiden nedkølet af vandet, så er det vores teori på nuværende tidspunkt, at forbindelseselementerne bliver skæve på grund af temperaturforskellen, siger Jens Præst, fagprojektleder på Kronprins Frederiks Bro for Vejdirektoratet, til TV 2 Kosmopol.

Det betyder, at de stålstænger, der sidder i hver sin side af broen og som skydes ind i den modsatte broside under lukning, ikke kan holde broen ordentligt samlet. De bliver nemlig skæve, og det overbelaster konstruktionen, skriver mediet.

Problemet blev opdaget i forbindelse med en gennemsejling, hvorefter broen ikke kunne lukkes ordentligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens man arbejder på en permanent løsning, har man lavet en midlertidig en.

- Vi arbejder på at få en ny, permanent løsning på broen indenfor et par uger, hvor vi laver om på konstruktionen, siger Jens Præst til TV2 Kosmopol.